Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst
År: 1883
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 627.5L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Paa det midterste Parti, den egentlige Limfjordstange, maatte man
derimod først og fremmest søge at komme til Kundskab om, ved hvilke Midler
Canalens skadelige Indflydelse paa Kysten -kunde modarbeides, og saalænge
man ikke havde opnaaet tilstrækkelige Erfaringer i saa Henseende, mente
man, for Intet at foregribe, at burde indskrænke sig til Anlæg af lettere
Værker paa denne Strækning.
A. Om de paa Kyststrækningerne nærmest Bovbjerg og Silkjær
Bakker opførte Værker.
Saalænge Tangen mellem Ferring Sø og Havet havde en tilstrække-
lig Brede, kunde den i Reglen modstaae Havets Indvirkning. Der skete vel
stundom Gjennembrud, men da Klitrækken havde en nogenlunde tilstrækkelig
Brede, lukkedes de hurtigt, og et kort og forholdsviis svagt Dige var i
Stand til atter at sikkre Tangen imod Gjennembrud for længere Tid.
Men efterhaanden som Havet bortskar Kysten, blev Klitrækken saa svag,
at det kunde befrygtes, at store Strækninger af samme kunde bort-
skjæres i kort Tid. Som ovenfor omtalt, indtraf der, kort efterat Commis-
sionen havde begyndt sin Virksomhed, et Gjennembrud, som raserede Klitten
paa en længere Strækning, og det var tydeligt at see, at hvis der ikke blev
taget Forholdsregler imod Havets gradvise Fremskriden, vilde Klitrækken
snart heelt forsvinde. Det Nord for Ferring Sø beliggende Lavland vilde
da være udsat for stadige Oversvømmelser. Imod saadanne vilde et Digeanlæg
ikke være et tilstrækkeligt Værn, da ethvert saadant Anlæg faa Aar efter
vilde faae samme Skjæbne som Klitrækken. Commissionen besluttede derfor,
efterat der ifølge dens Fleertals Forslag var bevilget de fornødne Midler for
Finantsaaret 1875—76 til Anlæg af 3 saakaldte permanente Høfder, at disse
skulde anlægges paa den heromhandlede Kyststrækning. Den ene af Høfderne
(Nr. 1) støttede sig umiddelbart til den nordligste Deel af Bovbjerg. Den
anden Høfd (Nr. 2) anlagdes 300 Fod fra denne, og den tredie (Nr. 3)
600 Fod fra Nr. 2. Hensigten med den forskjellige Afstand var at indvinde
Erfaring med Hensyn til Spørgsmaalet om, i hvilken Afstand det kunde ansees
tilstedeligt at bygge Høfderne i Fremtiden, da Kystbeskyttelsens Kostbarhed