Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

36 Iagttagelser at foretage Forandringer i samme saavelsom i den Rækkefølge, i hvilken de forskjellige Arbeider ifølge I’lanen skulde udføres. Commissionens overveiende Fleertal fremhævede derhos endvidere, at det ikke kunde ansee Spørgsmaalet om Beskyttelsesarbeider paa Jyllands Vestkyst for endelig løst, forinden det tillige var afgjort, hvorledes der skulde raades Bod paa de Ulemper, der foranlediges ved Thyborøn-Canalen. Fra Commissionens Mindretals Side blev det herimod gjort gjaldende, deels at Vestkystens Sikkring ikke var afhængig af, at der blev truffet nogen Foran- staltning ved Thyborøn-Canal, deels at Behandlingen af de Spørgsmaal, som med Hensyn til Canalen kunde reises, navnlig i det under Forhandlingerne herom betegnede Omfang, formeentlig faldt udenfor den Commissionen stillede Opgave. I Forbindelse hermed skal bemærkes, at der i Sommeren 1878, da Spørgsmaalet om Bevillinger for Finantsaaret 1879 -80 var under Forhandling i Commissionen, af dennes Medlem Carstensen blev stillet Forslag om en Bevilling af 50,000 Kr, til Forsøgsarbeider ved Thyborøn-Canal, sigtende til dennes Indsnævring og Regulering. Dette Forslag blev af Commissionen vedtaget med 5 Stemmer imod 1. Den paagjældende Sum blev imidlertid ikke optagen blandt de Beløb, der af Ministeriet senere begjærtes bevilgede til Beskyttelsesarbeiderne for det nævnte Finantsaar. Etterat Commissionen paa en Reise paa Vestkysten i Juni 1879 paany havde taget de locale Forhold i Øiesyn, blev det anseet for rigtigt først af gjenoptage Forhandlingerne om den endelige Plan nogen Tid efter, navnlig fordi man ønskede at iagttage Virkningerne af de 15 ny anlagte Høfder Syd ioi Canalen og disses Holdbarhed, Senere hen paa Aaret bestemte Formanden sig til indtil videre at stille Forhandlingerne om Planen i Bero. Efter den Dissents, der havde været i Commissionen navnlig angaaende Spørgsmaalet. om Thyborøn-Canalen, inaatte han nemlig formene, at en fortsat Discussion saavel om denne Sag som om de øvrige i Forbindelse hermed staaende Spørgsmaal i det Mindste for Tiden ikke vilde medføre noget Resultat« Hertil kom endvidere, at der fra flere Sider i Commissionen var fremsat Ønske om en yderligere Udsættelse, for at nye Erfaringer kunde indhøstes og det derefter kunde blive Gjenstand for Overveielse, om der ikke var Anledning til at foretage forskjellige mere eller