Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

58 da Skibsfarten gjennem Thyborøn-Canal begyndte, indtil Dato, som velvilligen er mig meddeelt af det Kongelige Søkort-Archiv, findes aftrykt som Bilag 9, og den viser, at Dybderne, om end ikke regelmæssigt, saa dog gjennemsnitlig, ere tiltagne indtil i Aaret 1876. I Juni 1868 var Dybden paa Havrevlen eller den ydre Barre 63/4—7 Fod og paa Fjordgrunden — den indre Barre 71/2 Fod. Paa en Mellemgrund, som dengang fandtes, var 7—71% Fod. I Juni 1870, da Mellemgrunden var gaaet bort, var Dybden paa Havrevlen 8-817/2 Fod og paa Fjordgrunden 7 Fod. Midt i Aaret 1876 var Dybden paa Havrevlen stegen til 10—11 Fod og paa Fjordgrunden til 9 Fod. Disse Dybder ere de største, Canalen, saalænge den har bestaaet, har frembudt for Skibs- farten. Dereftei har, ligeledes uregelmæssigt, nogen Tilbagegang funden Sted, hvad der tyder paa en Formindskelse af Gjennemstrømningen. I Juni 1879 — det Aar, i hvilket den største Canalbrede er maalt — var Dybden paa Havrevlen gaaet ned til 8—9 Fod og paa Fjordgrunden til 7—8 Fod. g ni d. A. paa Havrevlen 9 91/ Fod og paa Fjordgrunden 61/2—7 Fod. Som det vil sees af den paa et andet Sted i denne Betænkning meddeelte Oversigt over Skibsfarten gjennem Canalen, var Aaret 1876 ogsaa det, hvori de passerende Skibes Antal var størst. Det vil af de her frem- dragne Momenter, om en afgjørende Dom end ikke kan fældes, formeentlig være klart, at der for Øieblikket er større Sandsynlighed for, at Thyborøn- Canalen har culmineret og, ligesom tidligere Gjennembrud paa Tangen, har begyndt at aftage, end for det Modsatte. I hvert Fald er der ikke for Tiden nogen paatrængende Nødvendighed for en Indgriben i Forholdene. løvrigt betragter jeg det som en Selvfølge, at Canalen bliver Gjen- stand for stadig Opmærksomhed, og at det navnlig iagttages, hvorvidt For- andringer i Strømretningen maatte bevirke Bortskjæringer, der kunne blive skadelige for Tangen, og at der i saa Fald træffes Foranstaltninger derimod. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Forstaaelsen af Commissoriet skal Fleertallet henholde sig til sine Udtalelser i det Foregaaende, særlig Side 45 46, °g finder ikkun Anledning til at bemærke, at Indenrigsministeriet samtidig med Indsendelsen af den foreløbige Plan af December 1878 blev gjort bekjendt med de forskjellige Opfattelser i Commissionen af den omhandlede Sag-