Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
908 Elektricitet. og dette vilde maaske blive det Middel, som blev anvendt, om Opgaven var at spare Kobbertraad i størst mulig Grad, eller man kunde anvende lidt mere Kobbertraad og sam- tidig vikle færre Lag i Viklingens Tykkelse og derved er- holde større Overflade; ved at anvende mere Kobbertraad spares Energiforbrug i Viklingen og derved forøges Maski- nens Virkningsgrad. F. Ex. gjør man Viklingen dobbelt saa lang ved at fordoble Kobbertraadens Længde, fordobles den varmeafledende Overflade, og da Viklingens Modstand i Ohm derved forøges til det dobbelte, bliver Strømstyrken i Ampere reduceret til det halve og derfor vil ogsaa Energien, forbrugt i Viklingen, blive det halve. Disse to Aarsager gjør, at Temperaturforøgelsen bliver reduceret til en Fjerde- del eller omtrent 24 0 C. Summerer man det hele op faar man: Hver Vikling bliver 23 Centimeter udvendig Diameter og 28 Centimeter lang. Kobbertraaden forbrugt i begge Viklingerne tilsammen af 1,2 Millimeters Diameter er omtrent 8500 Meter lang; den vil veie (se Tabel No. 154) 10,06 X 8500 = 85510 Gram — 85,51 Kilogram. Modstanden i Viklingen bliver 8,500X14 — 119 Ohm. i? u E2 120 X 120 w Energi forbrugt i viklingen -- =----;---= 121 Watt. s ° R. 119 Strømmen bliver = 1,01 Ampere eller lidt over R 119 2,5 °/o. Viklingens Temperaturforøgelse over den omkring- værende Luft er 24 0 C. Denne Beregningsmethocle synes maaske noget besvær- lig, men uagtet der er andre Methoder at anvende, saa findes ingen simple og ligefremme Formler for disse Bereg- ninger; thi der er saa mange Faktorer, der kan forandres, at hele Beregningen bliver Modifikationer og Forandringer, der under forskjellige Kombinationer giver varierende Resultater. Dynamokonstruktører har gjerne sine egne specielle Formler, Konstanter og Data hentede fra deres egen Praxis og Erfaring, der passer for deres særegne Type af Dynamo. Disse anførte Formler og Beregninger er derfor væsent- lig blot tænkt at være til Nytte ved at anskueliggøre Aar- sag og Virkning for den, der ikke har valgt DynamokoiP struktion til Specialitet. Ankeret (the armature). Den bevægelige Del af Maskinen, der roterer i det magnetiske Felt, mellem Polstykkerne $ og N (se Fig. 325)»