178 Algebra.
Exempel: En Mand har 1 Dusin Uhre, som han sælger
naa følgende Betingelser:
1 6 Øre for første Uhr, 10 Øre for andet Uhr o. s. v.,
dobbelt op for hvert Uhr. Hvad bliveiPrisen for det
tolvte Uhr? Hvad bliver Kjøbesummen for alle Uhre til-
For at beregne Prisen paa det tolvte Uhr anvendes
Formlen:
£ = A Y En-1
L-5 X211 = 5X 2048 = 10240 = Kr*102’40-
For at beregne hele Kjøbesummen anvendes Formlen
S =
R —1
s — ±v240 XJLzJ? — 20475 - Kl'. 204,75.
2 — 1
Formler for Rentesregning ved Hjælp af
Logarithmer.
Enkelt Rente beregnes ved at addere Kapitalens Loga-
rithme, Aarenes Logarithme og Procentens Logarithme; ir
Summen af disse Logarithmer subtraheres Logarithmen ar
100 og Forskjellen er Rentens Logarithme.
Exempel: Beregn Renten af 856 Kroner for 8 Aar til
6 °/o Rente pr. Aar (ikke Renters Rente).
Log 856 = 2,932474
Log 6 — 0,778151
Log 8 == 0,903090
Tilsammen 4,613715
Log 100 = 2,000000
Log af Renten = 2,613715 ,inQa
Til denne Logarithme svarer Tallet 410,88 = Kr. 410,8».
Naar Renten tillægges Kapitalen ved Udløbet af hver
Tidsperiode, saaledes at det bliver Renters Rente, da vi
Kapitalen ved hver Tidsperiode forøges efter et bestem
Forhold, og dette Forhold er Beløbet af 1 Krone anbrao
i en Tidsperiode til den givne Rentefod. F. Ex. 20 Krone
udlaanes til 5 °/o aarlig Rente og Renters Rente og vil tor
3 Aar blive at beregne saaledes:
Kr. 20 X 1,05 = Kr. 21,05 ved Udgangen af 1ste Aar.
Kr. 21,05 X 1,05 = > 22,10 > — > 2det >
Kr. 22,10X1-00= > 23,15 > - > 3die >
—