Styrkeberegninger.
323
man udregne Svigtningen i efterfølgende Tilfælder saa-
ledes:
For Bjælker understøttet i begge Ender og med Belast-
ningen fordelt efter hele Længden multipliceres C med g.
For Bj ælker fastsatte i begge Ender og belastet paa
Midten multipliceres C med
For Bjælker fastsatte i begge Ender og Belastningen jevnt
fordelt efter hele Længden multipliceres C med
For Bjælker, hvis ene Ende er bygget ind i en Væg og
hvis anden Ende er belastet, multipliceres C med 16.
For en Bjælke, som har den ene Ende bygget ind i en
Væg og som er belastet jevnt efter hele Længden, mul-
tipliceres O med 6.
Disse Konstanter for Svigtning er for «død Belastning»
eller for en Belastning, der anbringes varsomt. En Belast-
ning anbragt med stor Hastighed vil foraarsage langt mere
Svigtning.
F. Ex. En Vægt hænger i et. Reb som vist i hos-
staaende Figur; den berører
netop Bjælken B uden at hvile
paa denne, thi hele Tyngden
kommer paa Bjælken A. Over-
skjæres Rebet hurtigt, saa at
Belastningen pludselig kommer
imod Bjælken B, da vil denne
Belastning have dobbelt saa
stor Viikning til at afbrække
Bjælken, og den vil ogsaa frem-
bringe den dobbelte Svigtning i
Forhold til hvad den vilde, or
den var anbragt varsomt
og forsigtigt.
Paa lignende Maade vil et Jernbanetog, der passerer
en Bro, udøve mindre Paakjending paa Broen, naardetgaar
sagte, end om det gaar hui’tigt.
Tilladelig Svigtning.
Hvor stor Svigtning der kan tillades, kan kun bestem-
mes efter praktisk Erfaring. Dog kan det siges, at den
sjelden maa overstige af Længden for Jern. For Træ
kan tillades betydelig mere i visse Tilfælde. Gulvbjælker
i Beboelseshuse f. Ex. tillades ofte en Svigtning af af
Længden*), men Træværk, hvorpaa Maskineri skal fast-
•) af Længden bliver 2 Millimeter Nedbøining pr.
Meter af Spændvidde, af Længden bliver 0,67 Milli-
meter Nedbøining pr. Meter af Spand.