328
Styrkeberegninger.
Støbejerus Bjælker.
•(Z—
Da Afslidningsbelastninsen for
Støbejern er omtrent | af Knusnings-
belastningen, har dette ledet til, at
det ofte anbefales som god Praxis at
gjøre den Ribbe, der er udsat for
strækkende Paakjending af 6 Gange
saa stort Kvadratindhold som den
K-----------b-
er udsat for knusende Paa-
kjending (se vedføiede Fig.); men
dette er feilagtigt; thi en saadan Konstruktion giver vist-
nok større Modstand for Atbrækningsbelastning, men er
ikke den bedste Form for Svigtning under brugelig Be-
lastning.
Bjælkens bedste Form varierer med Belastningens Stør-
relse; er Belastningen meget liden, bør øvre og undre Ribbe
have samme Størrelse, men eftersom Belastningen forøges,
maa undre Ribbe forøges. For almindelig Belastning vil
følgende Dimensioner findes praktiske:
f=a; e = a; b = 6a; C = 12a; d = 3 a
Da Støbejern er af saa stor Forskjel i Styrke mod Knus-
ning og Afslidning, kan man ikke godt beregne Styrken af
en Støbejernsbjælke af denne Form af Tværsnit paa samme
Maade som en Smedejernsbjælke.
Erfaring viser, at man kan forudsætte, at Støbe-
jernsbjælker af saadant Tværsnit vil brækkes paa den
Maade, at Jernet afslides paa den Side, som er udsat for
Strækning, uanseet enten Bjælken er lagt i rigtig eller urig-
tig Stilling, dog finder man, at Bjælken har meget større
Styrke naar den største Ribbe udsættes for Strækning end
omvendt. Dersom man til Beregning af Styrken benytter
Formlerne Side 304 bør man tage Værdien a = Afstanden fra
den neutrale Axe til den Fiber, der er mest udsat for
Strækning og istedetfor Støbejernets Afbrydningsmodulus
kan man' tage Værdien S = Støbejernets Afslidningsbelast-
ning given i Tabel No. 35.
Denne Beregningsmaade er naturligvis ikke theoreti>k
rigtig, men for en Støbejernsbjælke med denne Form af Tvær-
snit kommer man ved denne Beregningsmethode meget
nærmere de Resultater, som faaes ved Forsøg, end om man
anvender samme Beregningsmaade som foi Smedejern, se
Exempel Side 324.
Støbejern anvendes nu meget sjelden som Bærebjælker,