SoÖ
Mekanik.
Stræberne, der forplanter den til Underlaget ved A og B.
Trykket mod Underlaget A er halve Vægten P plus halve
Vægten af hele Hængværket. Trykket mod Underlaget ved
B er lig Trykket mod A. .
Paakjendingen i Stræberne bliver knusende og knæk-
kende Belastning (for Styrkeberegning se Søiler Side 297)
og kan maales fra Kraft-Parallelogrammet eller den kan
beregnes saaledes:
Paakjendingen i en Stræber = - g
Dersom Linien a repræsenterer Paakjendingen i Stræbe
ren da vil Linien b repræsentere den Kraft, der virker som
skiærencle Paakjending i Bjælken ved A eller B*).
Den strækkende Paakjending paa Bjælken er lig den
skjærende Kraft repræsenteret ved Linien b; den kan be-
regnes saaledes:
Pn
Strækkende Paakjending —
p — Belastningen anbragt midt imellem Understøttelses-
punkterne.
S = Stræberens Længde.
h — Boltens Længde.
n — Afstanden fra P til B (se Fig. 97).
Dersom Belastningen er anbragt jevnt fordelt efter hele
Bjælkens Længde, da kommer blot den halve Belastning
paa Bolten og en Fjerdepart af Belastningen overføres ved
Bjælken til hvert af Underlagene A °S°® i saa
bliver Paakjendingen i en Stræber =—^-
Dersom Belastningen er anbragt paa Toppen af Stræberne
ret over Bolten, da kommer ingen Belastning paa Bolten,
men den knusende og knækkende Paakjending i hver a
P S
Stræberne bliver ~£
Dersom Belastningen (som ved en Tagstol') er
fordelt paa Toppen af Stræberne, da vil disse udsættes de ■
vis for knusende og knækkende Belastning og delvis tor
afbrydende Belastning. Se Beregning af Bjælker lagt i
skraa Stilling Side 314.
Et Hængværk kan være forlænget som Fig. 98 og be-
lastningen jevnt fordelt efter hele Længden. V ægten a
Hængværket maa ogsaa tages i Betragtning og ansees som
Belastning jevnt fordelt efter hele Længden.
*) I Praxis maa naturligvis Stræberen og Bjælken bojtes
sammen, thi i modsat Tilfælde vilde Bjælken splittes
af den skjærende Kraft b.