374
Mekanik.
Enheden for Masse bliver saaledes, dersom man an-
vender det metriske Vægtsystem, 9,82 Kilogram, men i det
engelske System 32,2 pounds. Denne Enhed anvendes ved
Beregninger vedkommende Kraft, Akceleration, Be^ægel
0 8 v., tordi det er den Enhed, hvori en Enhed «
Kraft frembringer en Enhed af Hastighed og en Enhed at
Akceleration i en Enhed af Tid. aQirnnd
F Ex.: Dersom 1 Kilogram Kraft virker i 1 Sekund
til at’ overvinde Trægheden") hos et Legeme, der veier
9,82 Kilogram, da opnaar Legemet ved Sekundets Udløb en
Hastished af 1 Meter pr. Sekund, og om Kraften fo i tsætte
at virke, vil Legemet erholde en Akceleration af 1 Meter
pr. Sekund i hvert følgende Sekund..
Dersom 1 pound af Kraft virker i 1 Sekund til at over
vinde Trægheden hos et Legeme, der veier 32,2 pwnfø, d
opnaar Legemet ved Sekundets Udløb en Hastighe
fM pr. Sekund, og om Kraften fortsætter at virke v.
Legemet erholde en Akceleration af 1 foot pr. Sekund
hvert følgende Sekund.
Bevægelsesmængde (momentum).
Produktet af Legemets Masse og dets Hastighed kaldes
Legemets Bevægelsesmængde eller momentum.
B = m. v
B == Bevægelsesmængde,
v = Legemets Hastighed.
Men da Legemets Masse er saa følger heraf, at
w
B = — . v eller
B = —. w
g
Da - er Formlen for at finde Tiden i frit Fald, saa
følger heraf, at et Legemes Bevægelsesmængde ogsaa^
Produktet af Legemets Vægt og Tiden, hvori det un
Fald er paa virket af Tyngdens Akceleration.
Stød (impulse).
Produktet af Stødtrykket og Tiden, hvori Stødet, vig
paa det Legeme, hvorpaa Faldets Virkning udøves er a■
af samme Talværdi som det stødende Legemes Bevæg
mængde eller momentum.
•) Træghed maa ved Beregninger ikke foi7ex1®®
med Tyngde eller Friktion. Se Siderne 353, 354 oe