Mekanik. 399
(den første Part) er lig den anvendte Kraft, men i den
følgende Part bliver Stramningen noget mindre paa Grund
af Friktion. I gode Taljer med Ruller i Lagerne kan man
sætte det samlede Krafttab paa Grund af Friktion, Taug-
stivhed o. s. v. til 0,1 og den nyttige Virkning til 0,9 fra
den ene Part til den næste.
Saaledes kan man anvende følgende Formler:
For enkelt fast Trindse, som Fig. 118, cr
W = FX0,9.
For Halvtalje, som Fig. 119, er
W = F X(1 + 0,9) = 1,9 F.
For Enkelttalje, naar Løberen kommer fra den faste
Trindse (Kraften virker i modsat Retning af Lastens Be-
vægelse som i A Fig. 120):
W = F X (0,9 + 0,92) = 1,71 F.
For Enkelttalje, naar Løberen kommer fra den bevæge-
lige Trindse (Kraften virker i samme Retning som Lastens
Bevægelse, se B Fig. 120"):
W = F X (1 4- 0,9 + 0,92) = 2,71 F.
For treskaaren Talje, naar Løberen kommer fra den
faste Blok:
W = F X (0,9 4- 0,92 4- 0,93) = 2,439 F. __
For treskaaren Talje, naar Løberen kommer fra den be-
vægelige Blok:
W = FX(1 + 0,9 + 0,92 4- 0,93) — 3,439 F.
For firskaaren Talje, naar Løberen kommer fra den
faste Blok:
W = F X (0,9 4- 0,92 + 0,93 + 0.9*) = 3,0951 F.
For firskaaren Talje, naar Løberen kommer fra den
bevægelige Blok:
W = F X (1 4- 0,9 + 0,92 + 0,93 + 0,94) — 4,0951 F.
W = Lasten, som løftes.
F = Kraften, som anvendes paa Løberen.
Anmærkning. En Talje kaldes Enkelttalje, naar
den har 2 Trindser, altsaa én i hver Blok; treskaaren, naar
den har 3 Trindser, altsaa 1 i den ene Blok og 2 i den anden;
firskaaren, naar den har 4 Trindser, altsaa 2 i hver Blok, o. s. v.
Ovenstaaende Formler kan udvikles til at anvendes for
hvilketsomhelst Antal Trindser, saaledes at naar Taljen
har n-Trindser, da bliver sidste Led i Formlen 0,9n, dersom
Virkningen fra den ene Taugpart til den anden sættes
til 0,9.
Differcntialtaljcn.
Differentialtaljen bestaar af en Blok, der holder to til
hinanden fæstede Trindser af forskjellig Diameter og en