Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
Kemmer. 47ö Naar Skjøden er rigtig syet, maa alle Krydsninger ligge udenpaa Remmen og alle Sting være dobbelte undtagen det midterste. Syreminens Ender bliver altid tiis’.ut afskaaret udenpaa Remmen. En Rem 3 Centimeter bred bør have 3 Huller i hver Ende og Syremmens Længde tages 30 Centimeter; en Rem 5 Centimeter bred bør have 3 Huller i liver Ende og Sy- remmens Længde tages 45 Centimeter; en Rem 7 Centi- meter bred bør have 5 Huller i hver Ende og Syremmens Længde tages 60 Centimeter; en Rem 10 Centimeter bred bør have 5 Huller i hver Ende og Syreinmens Længde tages 80 Centimeter; en Rem 12 Centimeter bred bør have 7 Huller i hver Ende og Syremmens Længde tages 1 Meter; en Rem 15 Centimeter bred bør have 7 Huller i hver Ende og Syremmens Længde tages 1,2 Meter; en Rem 20 Centi- meter bred bør have 9 Huller i hver Ende og Syreminens Længde tages 1,5 Meter; en Rem 25 Centimeter bred bør have 11 Huller i hver Ende og Syremmens Længde tages 1,8 Meter; en Rem 30 Centimeter bred bør have 13 Huller i hver Ende og Syremmens Længde frises 2,1 Meter. Saaledes kan man forøge to Huller for hver 5 Centi- meter Remmen gjøres bredere. Man skal altid have den Bad, som har de meste Huller nærmest til Remmens Ende. Remmer i forskjellige Stillinger. FIG. 161. Fig. 161 viser en Fremgø'ngsmaade, som anvendes, naar man ved Hjælp af Rem vil bringe to Axeler til at gaa i modsat Retning og Afstanden mellem Axelerne er saa kort, at man ikke har Anledning til at kunne anvende krydset Rem. Antager man, at Remskiven 4 er den drivende og gaar i Pilens Retning, C og D er løse Remskiver og Bevægelsen for- plantes til Axelen-B, der vil gaa i modsat Retning af A. I dette Tilfælde bliver Løsskiven C paa Remmens arbeidende Part, og det niaa særlig paasees, at den er saa konstrueret med Hensyn til Lagernes Bsereflade og Til- gang paa Smørelse, at den ikke gaar varm; men Løsskiven Ö er paa den slakke Part af Remmen, og er derfur langt mindre udsat for at gaa varm end C.