Taug-Transmissionet.
483
hver sin Rille*), medens en Siramningsskive er anbraut
paa en af de slakke Parter. Dette System arbeider ud-
mærket godt, den væsenligste Ulempe er, at dersom Tauget
brækker, saa er Transmissionen aldeles ubrugelig inden det
igjen er spleiset.
I det engelske System anvendes flere særskilte Taug,
der gaar i hver sine Riller i Skiverne, og man anvender
som Regel. ingen Stramningsskive. Ulempen ved det er.
at det er lidt vanskeligt at spieise og holde Taugene i slig
Olden, at alle Taug trækker lige meget, men Fordelen ev,
at om et laug brækker, saa vil som Regel Transmissionen
gaa lige. bra, indtil man ved Fabrikens Standsning efter
Aibeidstid faar Anledning til at reparere; thi man be-
regner ved Anlægget Transmissionen saa effektiv, at den
altid kan overføre al den Kraft, som forbruges, selv om
et Taug er taget væk.
FIQ. 136.
Fig. 166 viser den almindelige Form af en saadan
laugskive. Denne kan anvendes baade for det amerikanske,
og det engelske System.
Den kan forarbejdes
enten af Træ eller Støbe-
jern; i Amerika anvendes
ofteTræski ver (meget godt
forarbeidede), men i euro-
pæisk Praxis anvendes
soin Regel Jernskiver.
Rillerne maa altid dretes
°g. rigtig fint afpudses,
thi er de grove og stygge,
fulde af Sandhul eller
har en ru Overflade efter
Dreierstaalet, vil Tauget
hurtigt slides ud. Rillerne
uddreies som vist paa
Figuren slig, at Tauget
) -lauget gaar saaledes frem og tilbage paa samme Maade
som Snoren paa en almindelig Spinderok, blot med
den Forskjel, at Spinderokkens Snor kun gaar frem cg
tilbage to Gange, medens Tauget gjerne gaar frem og
tilbage flere Gange; og paa Spinderokken er der for
Snoren blot uddreiet Riller i Snellen, medens Driv-
hjulet er slet, men i Taugtransmissionen er der altid
uddreiet Riller for hver Taugpart. baade i den drivende
og den drevne Skive.