warn
483
Taug.Tiansmis®ionei’.
Rillens Sider — den nødvendige Stramning for at hindre
Tauget fra at glide paa Taugskiven blive betydelig mindre
end ved Jerntraadtaug (se Fig, 164).
Erfaringsmæssig kan man, naar Tauget er i Bevægelse,
regne Stramningen paa den stramme Side til 1,7 og paa den
slakke Side til 0,7 Gange Trækkekraften. Belastningen paa
Lagerne, foraarsaget af Tauget, bliver derfor under disse
Forudsætninger 2,4 Gange Trækkekraften og kan beregnes
saaledes:
p __ 2,4 X Hestekraften X 4500
Hastigheden i Meter pr. Minut
Stramningen og Nedhængningen paa Midten af Tauget
kan regnes efter samme Formler som for Jerntraadtaug, idet
man altid maa tage Hensyn til at Værdien af W er meget
forskjellig ved Manillataug imod Jerntraadtaug.
Beskyttelse af Manillataug.
Manillataug bør smøres med smeltet Talg og Plumbago
(Blyant). Tauget slides ikke alene udvendig, men der er
ogsaa en indvendig Slitage, fordi at Taugets Fibre skaver
imod hinanden hver Gang Tanget bøies over Taugskiverne.
Derfor er det ønskeligt, at Skiverne er af stor Diameter i
Forhold til Taugets Diameter.
Der findes i Markedet Transinissionstaug, der under
Fabrikationen er præparerede og gjenneimrængte med Plum-
bago, og slige Taug er at foretrække fremfor almindelige
Manillataug, naar de skal anvendes for Krafttransniissioner.
Skruer.
Efter U. S. Standard (Fig. 168) Skruer er Gjængernes
Sider rette og er i 60° Vinkel med hinanden. Derfor
danner Gjængen et ligesidet Triangel. Toppen og Bunden
er flad, J af Dybden.
Efter Whitworth GJængesystem (Fig. 169) danner Gjæn-
gerne en Vinke] af 55 0 og Gjængerne er runde i Top og
Bund for J af Dybden.
Almindelige V-Gjænger er 60° og skarpe i Bunden og
paa Toppen.