Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
Varme. 635 Absolut Temperatur. Den absolute Temperatur af et Legeme er dets Tem- peratur regnet fra det absolute Nulpunkt. Det er i Varme- læren en almindelig antagen Theori, at Varme og Kulde saaledes som de maales i Grader ikke er Modsætninger til hinanden, men at Kulde blot er en ringere Grad af Varme og at al Varme har sin Aarsag og er et Udtryk for Mole- kulernes Bevægelse eller Vibrationer; saaledes er efter denne Synsmaade det absolute Nulpunkt tænkt at ligge hvor der er absolut ingen Varme, eller med andre Ord: hvor al vibratorisk Bevægelse i Molekulerne ophører. Endnu har det været umuligt at bestemme det absolute Nul- punkt ved Forsøg, men ved Beregning er det absolute Nulpunkt bestemt at være 273° C. under det almindelige Nulpunkt paa Celsius-Thermometeret. Ligeledes er det be- regnet at være 218,4° R. under det almindelige Nulpunkt paa Reaumur-Thermometeret og 459,4° F. under det almin- delige Nulpunkt paa Fahrenheit-Thermometeret. Naar man anvender Celsiusgrader ved Beregningen, Andes altid Legemets absolute Temperatur derved, at man adderer det konstante Tal 273 til den Temperatur, som Thermo- meteret udviser. F . Ex. Opvarmes Luft til + 60 0 C., da er dens absolute Temperatur 60 + 273 = 333 0 C. Eller f. Ex. afkjøles Luft til en Temperatur af — 50 0 C., da er dens absolute Temperatur — 50 + 273 = 223 ° C. Deu absolute Temperatur anvendes for Bekvemmeligheds Skyld altid i alle Beregninger vedkommende Luft og Varme. Kalori. Varmens Mængde maales i Kalorier, dersom man an- vender det metriske System for Maal og. Vægt, men den maales i britiske Varmeenneaer (British Thermal Units, forkortet B. T. U.) i Amerika og England, hvor det engelske Maal- og Vægtsystem anvendes. I Kalori er den Varmemængde, som medgaar til at for- øge Temperaturen af 1 Kilogram Vand 1 0 Celsius ved den Temperatur, som Vandet har sin største Tæthed, hvilket er ved omtrent 4 0 Celsius. J B.T.U. er den Varmemængde, som medgaar til at op- varme 1 Pound, Vand fra 39 0 til 40 0 Fahrenheit. K praktiske Beregninger er det almindeligt at anse 1 Kalori at være den Varmemængde, som medgaar til at for- øge Temperaturen af 1 Kilogram Vand 1 0 C., uanseet ved hvilken Varmegrad, mellem Frysepunktet og Kogepunktet.