Pneumatik,
Læren om Luftens mekaniske Beskaffenhed kaldes Pneu-
matik (udtales Pneymatik) og behandler dens Vægt, Tryk,
Elasticitet o. s. v.
Atmosfærisk Luft bestaar— regnet efter Maal — af 79 Dele
Kvælstof*) og 21 Dele Surstof tilligemed en Ubetydelighed
af Kulsyre og andre G-asarter samt en ringe og vexlende
Mængde af Vanddampe. Alle disse Gasarter er mekanisk
sammenblandede, men ikke kemisk forbundne.
Regnet efter Vægt bestaar atmosfærisk Luft af 77 Vægt-
dele Kvælstof og 23 Vægtdele Surstof.
En Kubikmeter Luft ved atmosfærisk Tryk 1,0333 Kilo-
gram pr. Centimeter ved en Temperatur af 00 Celsius
veier 1,293 Kilogram og Vægten formindskes for hver
Grad Temperaturen forøges, og Vægten forøges for hver
Grad Temperaturen formindskes.
Et Kilogram Luft ved atmofærisk Tryk ved en Tempera-
tur af 00 Celsius maaler 0,7734 Kubikmeter og Volumet
forøger sig ^|g for hver Grad Temperaturen forøges, men
Volumet formindskes for hver Grad Temperaturen for-
mindskes.
Atmosfærens Tryk
er 1,0333 Kilogram pr. c/m. Dette Tryk er ligt Trykket
uf en Vandsøile af 10,333 Meters Høide og en Kviksølv-
søile af 760 Millimeters Høide.
I engelsk Maal regnes Atmosfærens Tryk lig 14,696
pounds pr. inch, lig Trykket af en Vandsøile 33,901 feet
høi eller en Kviksølvsøile = 29,922 inches høi.
30 inches af en Kviksølvsøile kaldes i praktisk Brug 1
*) Kvælstof er et luftformigt Grundstof, der er uden Lugt,
Smag og Kulør. Det underholder ikke Forbrænding
og kan heller ikke underholde Aandedrættet, men kan
heller ikke siges at være giftigt, eftersom det i Forening
med Surstof danner den asmosfæriske Luft.
Surstof er ogsaa et gasformigt Grundstof. Det er
særdeles udbredt i Naturen, thi foruden at findes i Luf-
ten danner det ogsaa omtrent 9 Tiendedele af Vandets
Bestanddele, og forefindes baade i Dyreriget og Sten-
riget. Man anslaar, at Surstoffet udgjør mere end en
Trediedel af Jordskorpens Vægt. Surstoffet under-
holder Forbrændingen og Aandedrættet.