Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
 554 Pneumatik. trykket er 250 til 350 Millimeter Vand, naar Kuppelovnens Diameter ikke overstiger 800 Millimeter indvendig efter at den er muret; men op til 450 Millimeter, dersom Kuppel- ovnens indvendige Diameter er 1,75 Meter. For Smedeesser kan man regne | Hestekraft for hver og bør Lufttrykket være 150 til 200 Millimeter Vand. Ud- løbsaabningerne for Luften i Smedeesser bør være 6 til 10 □ c/in. for almindelig Stenkul (Bituminous Coal). For Esser for specielt Brug, hvor man anvender haarde Kul (Anthracite Coal) og ønsker en stor Ild, anvendes meget større Areal af Aabningerne for Luftens Tilstrømning til Essen. Rørledninger for Vifter. Tværsnittet af Hovedrøret fra Viften bør mindst være saa stort som Arealet af Viftens Udløbsaabning. Skarpe Knærør bør undgaaes, thi alle Bøininger gjøres i vel af- rundet Cirkelform og alle mindre Rør tages fra Hovedrøret i Y formede Forgreninger. Rørene forarbejdes, om de skal lægges ovenpaa Jorden, helst af galvaniseret Jernplade, men om de skal lægges i Jorden, da er det praktisk i Smedeværksteder og lignende at anvende almindelige Kloakrør (forarbejdet af Cement og Sand) og cementere alle Sammenføiningerne. Det bør altid paasees, at Rørene lægges slig, at Vand (fra mulig Fugtighed i Luften) ikke faar Anledning til at blive staaende nogetsteds i Rørledningen. Vakuum. Strengt taget betyder Ordet Vakuum et Rum, der er absolut tomt, men i Almindelighed forstaaes ved Vakuum et Rum, hvori Luften er i høi Grad fortyndet. Man pleier undertiden at skjelne mellem delvis Vakuum, o: et Rum, hvori Luften er fortyndet, og absolut Vakuum, hvilket er et Rum, hvori aldeles ingen Luft findes. Noget af det nærmeste man i Praxis er kommet til at fremstille absolut Vakuum er i de velkjendte elektriske Glødelamper, idet den Glaskolbe, i hvilken Glødetraaden er anbragt, ved Hjælp af en særegen for dette Brug konstrueret Luftpumpe er bragt til næsten absolut Vakuum. Et af de bedste Exempler paa delvis Vakuum er de for Dampmaskiner almindelig anvendte Kondensatorer, hvor det absolute Tryk i Begelen er fra en Tiendedel til to Tiendedele af en Atmosfære.