655
1
H3
af Længden = —
fe
Hydraulik.
o Decimeter, og 1 Decimeter under Vandets Overflade er
Trykket 1 Kilogram pr. Decimeter.
Antager man, at Muren har samme Dybde tversover
hele Vandet, da er naturligvis Tyngdepunktet af den vaade
Flade ved halve Dybden under Vandets Over-
flade, og det totale Tryk imod Muren kan beregnes
saaledes: jp
. 2 '
T = Totaltryk i Kilogram over hele Murens vaade Flade.
L = Længden af Murens vaade Flade i Decimeter.
H = Dybden af Murens vaade Overflade i Decimeter.
Dersom man betragter Dammen som et helt Murværk,
som Vandets Tryk virker til at vælte, saa finder man, at
der er et Punkt under Vandets Overflade, hvor de samlede
Momenter gjør samme Virkning som om hele Trykket vir-
Dette Punkt kaldes «Trykkets
Vandets Angrebsmoment med Hensyn til at
T H2
X 3 H- Dersom
kan man beregne
Dammens Længde
Trykkets Center er
gjennemsnitlige Tryk findes;
er dette Sted Halvdelen af
Overflade Det er Summen
under to Trediedele af Af-
Overflade, der Lallancerer
kede i dette Punkt og dette Punkt Jigger to Trediedele
under Vandets Overflade. ~ "
Center»*).
vælte Dammen bliver saaledes:
Dammen er af forskjellig Dybde, saa
Angrebsmomentet for hver Decimeter af
efter Formlen:
Angrebsmomentet for en Decimeter
Adderer man alle disse Angrebsmomenter, erholdes det
totale Angrebsmoment.
*) Trykkets Center (the Center of Pressure) ei det Punkt
i den af Vædsken trykkede Flade, hvor en Kraft lig
hele Trykket anbragt i samme Linie, men i modsat Ret-
ning, nøjagtig vil ballancere Vædskens Tryk. Trykkets
Center for Murens vaade Flade, naar den har jevn
Bredde, er i et Punkt to Trediedele af Dybden under
Vandets Overflade, enten Fladen staar i vertikal eller
skraa Stilling, indad eller udad. “ "
ikke det Sted, hvor det
thi for en saadan Flade
Dybden under Vandets
af Momenterne over og
standen fra Vandets
hinanden. F. Ex. dersom Fladen var fæstet til en be-
vægelig Axel, lagt gjennem Trykkets Center, saa vilde
Fladen alligevel ikke svinge; thi Momenterne vilde
ballnncere hinanden; men lægges Axelen høiere, saa vil
Fladens underste Del svinge udad, og lægges Axelen
lavere, saa vil Fladens øverste Del svinge udad.