6ö6
Hydraulik.
Damme opføres efter Omstændighederne paa mange
forskj el lige Maader.
Bygges en Dam blot for at holde stillestaaende Vand
i et Bassin (Reservoir) af liden Dybde, lader man sig som
oftest nøie med blot en Jordfylding. En saadan Dæmning
gjøres omtrent 0,75 Meter høiere end Vandfladen. Bredden
gjøres paa Toppen omtrent ligt med Høiden og saa meget
bredere ved Bunden, at Skraaningen paa begge Sider ikke
bliver over 20 å 25 °, og den hele Dæmning dækkes med
Græstorv.
Der maa altid være sørget for at Vandet har Afløb,
saa det aldrig kan stige over den bestemte Høide. Afløbet
bør være en muret Rende af Sten og Cement, saa at det
ikke slides ud af Strømmen. Dersom der er utilstrækkeligt
Afløb, og Vandet skulde stige for høit og muligens flyde
over, da vil en saadan Jorddæmning sk j æres ud og øde-
lægges i en meget kort Tid.
For større Reservoirer mures vanligvis Damme af Granit-
sten og Cement. Fig. 237 viser et Tværsnit af en Dam
eller Forstøtningsmur, der er lige bred
237. baade ved Top og Bund. I en saadan
• Sektion ligger Tyndepunktet c g i det geo-
metriske Center. Med Hensyn til at
vælte Muren som en solid Masse over
Hjørnet &, saa er Modstandsmomentet*)
I B X Murens Vægt.
" Angrebsmomentet er Vandets TrykX
__=^Cp iMi; thi Vandets Tryk ansees som en
samlet Størrelse, der virker efter Linien
‘ cP-> der er Trykkets Center.
_ ■*. For en saadan Dam eller Mur bliver
det statiske Moment eller Modstands-
momentet mod Væltning lidet i Forhold
til Materialets Mængde.
Dersom man bygger Muren af
triangulær Sektion, som vist i Fig.
238 a og Fig. 238 b, saa opnaaes meget
mere Stabilitet med den samme
Mængde Materiale. I Fig. 238 a ligger
Sektionens Tyngdepunkt i c g, og med
Hensyn til at vælte Dammen over
Hjørnet b, saa er det statiske Mo-
ment eller Modstandsmomentet = | B
X Murens Vægt.
____________ b/__________________________________
*) For Moment 'se Side 347, 348 og h—4-’^
Fig. 95. ----B----*
FIG.
r- B—T
FIG. 238a.