Vandets Bevægelse i Rørledninger.
699
Beregningen udføres ved Hjælp af Eormelen nederst paa
Side 696 saaledes *):
0,025 X 40 X 2 X 2
1^6TX3~~1,5 X 2 X 2
4
——- = 0,0156 Meter =
52,92 ’
75.6 Millimeter eller i engelske Maal et 3 torns Kør vil være
tilstrækkeligt.
Den valgte Friktions-Coefficient 0,025 viser sig, ved at
sammenligne med Tabellen, i dette Tilfælde at være nogen-
lunde passende.
Vandets Bevægelse i Rør, der har Knæer og Kraner.
Dersom Røret har Knæer eller andre Hindringer for
Vandets frie Strømning, da maa ogsaa disse tages i Betragt-
ning, og Formelen bliver
V 1 / ~ 2gh
W 1,5 + f-p-+ n . m + n . nii 4-n . ni.
Heraf følger, at Diameteren bliver:
V* 2 * 4 X f X L_
2gh — V2 X (1,5 + n . m + n . mj + n . m2)
Trykhøiden kan beregnes efter følgende Formel
V2 X (1,5 + f + n . m X n • m1 + n . m2)
n — Antal Knæer, Ventiler o. s. v.
m, m, og m2 er erfaringsmæssige Konstanter og kan
sættes til:
2 for de bedste selvlukkende Ventiler (check-valves),
1,2 for et Knæ, hvis Radius er lig Rørets Diameter,
1,6 for et skarpt Knæ, saasom HT'Stykke, forsynet med Plug.
4 til 5 for en almindelig Skrue-Ventil (globe-valve).
At beregne Vandmængden, som Roret leverer.
Først beregnes Vandets Hastighed i Meter pr. Sekund
efter ovenstaaende Formel; derpaa findes Vandmængden ved
Hjælp af Tabel Nr. 123.
Exempel: Hvor stor bliver Vandets Hastighed ved
frit Udløb fra et Rør, der er 300 Meter langt, naar Tryk-
høiden er 8 Meter, Rørets Diameter er 50 Millimeter og
paa Køret lindes 2 almindelige runde Knæer, 1 skarpt Knæ
*) Dersom Opgaven giver Værdien 1,5 V2 større end Værdien 19,64 h, da
beviser dette, at Trykhøiden h er saa liden, at ingen Rørdiameter ta)
give Vandet den forlangte Hastighed,