700 Vandets Bevægelse i Rørledninger.
og 1 Skrue-Ventil, som Vandet skal passere? Friktions.
Coefficienten i Røret sættes til 0,03.
___________
V =1 / 19,64 X 8
/ l,5 + 0,03X^^+2Xl,2 + l,6 + 4
V = 1/0,828 = 0,91 Meter pr. Sekund.
1 189,5 r
Ved Hjælp af Tabel No. 123 findes Vandmængden at
blive 0,1178 X 0,91 — 0,107 Kubikmeter pr. Minut.
At beregne den nøduendige Trykhøide, naar man har
Rørdiameteren og Vandmængden giuet.
Man beregner først, hvilken Hastighed Vandet maa have
for at Røret kan levere den nødvendige Vandmængde. Denne
Hastighed findes ved at dividere Vandmængden i Kubikmeter
med Rørets Tværsnit i Kvadratmeter; derpaa beregnes Tryk-
høiden ved Hjælp af foranstaaende Formel.
Exempel: En Kørledning 60 Meter lang og 15 Centi-
meter i Diameter har to Bend, hvis Radius er lig Rørets Dia-
meter. Den skal levere 2 Kubikmeter Vand pr. Minut. Hvor
stor er den nødvendige Trykhøide?
Det første, som her maa beregnes, er Vandets Hastighed
i Køret, som bliver:
O
V — ——------------------= 114 Meter pr. Minut = 1,9 Meter
0,15 X 0,15 X 0,7854
pr. Sekund.
Nu kan man fra Tabel No. 121 sætte Friktions-Coefficien-
ten til 0,023, og Beregningen bliver
1,9 X 1,9 X (1,5 + 0,023 X + 2 X 1,2)
U,it)
h _ —-
_ 3,61 X (1,5+ 9,2+ 2,4) _ MQQ34 _ V1 Meter.
11 — ' 19,64 19,64
I det hele taget er det meget vanskeligt, ligesom der
fordres baade experimentelle Data og praktisk Erfaring til
at bestemme med nogenlunde Nøiagtighed, hvormegct
forskjellige Slags Vandledninger kan levere i en given lin,
naar Vandets Bevægelse hindres ved forskjellige Ting, saasom
Knæer, pludselige Udvidninger o. s. v.
Tilnærmelsesvis kan man sætte, at et Knæ, hvis Ra
dius er lig Rørets Diameter, gjør omtrent samme ModstW