Explosions- og Forbrændingsmotorer.
Naar Luften og Gasen eller Luften og den let flygtige
Kraftolie (Benzin) forst blandes i Motorens Cylinder og der-
paa komprimeres, antændes og forbrænder meget hurtigt
inde i Cylinderen under stigende Tryk og konstant Volum i
det Øieblik Krumtappen kommer opimod og passerer sit
Dødpunkt, kaldes Motoren en Explosionsmotor. De
vanlige Gasmotorer og Benzinmotorer, enten de er Totakts
eller Firetakts Motorer, er Explosionsmotoren
Naar Luften komprimeres først og Kraftolien derpaa ved
Slagets Begyndelse under et høiere Tryk i begrænset Mængde
og i forstøvet Form pumpes ind i Cylinderen, blandes med
den komprimerede Luft, antændes og forbrænder i det
Øieblik Krumtappen passerer sit Dødpunkt (altsaa lidt senere
end i Explosionsmotoren) og Stempelslaget begynder, da fore-
gaar Forbrændingen i allefald delvis under stigende Volum
og konstant Tryk; og Motoren kaldes da en Forbrændings-
motor. I Forbrændingsmotorerne foregaar Forbrændingen
lidt sagtere, og man kan benytte en billigere og mindre let-
flygtig Kraftolie end den man benytter til Explosionsmoto-
rerne. Dieselmotoren og Semi-Diesel motoren er Forbrændings-
motorer. Disse Typer kan være enten Totakts eller Firetakts
Motorer.
Firetakts Explosionsmotorer.
I Firetakts Motorer gjor Svinghjulet 2 Omdreininger for
hver Explosion i Cylinderen; saaledes bliver der en Explosion
for hvert fjerde Stempelslag, og derfra har man Navnet
Firetakts Motorer.
Fig. 295, 296, 297, 298 og 299 viser Princippet og Virke-
maaden i en Firetakts Motor, og denne Beskrivelse gjælder lige
godt, enten Motoren drives med Gas eller Olie. Paa samtlige disse
fem Figurer betegner A Indløbet for den explosive Blanding.
B .er Udløbet for den afbrændte Gas, som forefindes i Cylin-
deren efter at Explosionen er foregaaet. C er Tændingen,
hvilken kan være af forskjellig Konstruktion, men paa disse