Dampturbiner.
877
smaa Dampmaskiner, hvor Rørene har forholdsvis liden Dia-
meter, er det daarlig Økonomi at benytte for smaa Rør.
Naar Rørene er store, saa maa man ogsaa tage i Betragt-
ning, at jo større Overflade Røret har, desto mere Varme
tabes ved Radiation, thi dette Tab kan blive betydelig, selv
om Rørene er vel pakkede udvendig med isolerende Materiale.
Man regner vanligvis, at man selv med den bedste Slags
Isolering taber omtrent 1J Kalori pr. Meter af Rørets
Flade udenpaa Isoleringen pr. Time pr. Grad af Forskjel i
Varme indeni Røret og udenpaa Røret.
Engelske Konstruktører anbefaler for store Dampskibe,
at man beregner Rørene fra Kjedelen til Dampmaskinen af
saadan Størrelse, at Dampens gjennemsnitlige Hastighed
bliver 8000 Fod pr. Minut. Andre anbefaler endog, at man
for Dampmaskiner paa 1000 til 2000 Hestekræfter, naar de
gaar med mindre end halv Fylding, kan beregne Damprørene
saa smaa, at Dampens gjennemsnitlige Hastighed bliver
9000 Fod pr. Minut.
Damprørets indvendige Diameter beregnes da efter føl-
gende Formel: . r—
a = nxV4
d = Damprørets indvendige Diameter.
D = Høitryks-Cylinderens indvendige Diameter.
S = Maskinens Stempelhastighed.
v — Dampens Gjennemsnitshastighed i Røret.
Værdierne kan tages enten i metrisk eller engelsk Maal
(se ogsaa Side 638).
Dampens Varmefald i Kalorier ved adiabatisk Expansion.
Den Varmeenergi i Kalorier, som theoretisk er tilgjæn-
gelig for at omdannes til Arbeide i en Dampturbine, naar
Dampen expanderer adiabatisk fra et Tryk til et andet, be-
regnes ved Hjælp af følgende Formler:
Naar man ved Expansionens Begyndelse har tør og mættet
Damp (se Side 558), benyttes følgende Formel:
u = (Tx - T2) x (i + - |t2 x hyp. Log.
U == Varmemængde i Kalorier pr. Kilogram Damp.
Tx = Dampens absolute Temperatur ved Expansionens Be-
gyndelse.
T2 = Dampens absolute Temperatur ved Expansionens Slutning.
Lx = latent Varme i 1 Kilogram Damp ved Expansionens
Begyndelse.