Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

13 der vedligeholde Ligevægten imellem Bestanddelene i Havet, idet de be- ständigen erstatte den Kalkmængde, som Havels kalkafsondrende Dyr gjöre uoplöselige, og derved unddrage Kredsløbet. Gaa vi tilbage til de ældre Tider, finde vi Nord-Östersöens Fjord- linie for förste Gang vel udtrykt i Juraformationens Tid, hvis charak- teristiske Kystdannelse, saavel i Ooliterne, eller Rogens tenene, som i de kulförende Sandstene, med Levninger af Landplanter og Sodyr, bestemt udtrykke en afgjort Kystdannelse. Juraformationens kulförende Sandstene træde frem paa den nordligste Deel af Skotland ved Brora. Idet vi gaae imod S. forsvinde de, for atier at fremtræde med samme Charakteer ved Ostkysten af Yorkshire, hvorfra de i en meget bugtet Linie, der allerede ved sin vexlende Retning ud- trykker en bølgende Kyst, som Juraformationens Kalkdannelse ganer imod SV. og naaer Canalen noget vestlig fra Öen Wight, gaaer over til Frankrig, slaaer en stor Bue omkring Paris, gaaer derfra imod O. uregelmæssigt og afbrudt igjennem Tydskland, og forekommer ved Kysten af Pommern i en- kelte som det synes paa Overfladen indbyrdes usammenhængende Partier; som kulförende Sandsteen fremtræder den derpaa paa Syd- og Vestkysten af Bornholm, kommer atter frem i det sydlige Skaane ved Kuremölle og tilsidst ved Helsingborg og Hoganæs, ved Foden af Kulien, Den paa Juraen folgende Kridtformation slutter sig saaledes til Juraformationen, at dens Kystdannelser, (de forskjellige Grönsandlag) forekomme nærmere ved de ældre Dannelser, saavel i England, som paa den modsatte Strand af den daværende Nord- Östersö, i Skaane og paa Bornholm, medens Skrivekridtet, som en Bjergart, der er dannet i dybere Hav, lindes nærmere ved Nordsoens nuværende Kyster. Derpaa folge de tertiaire Dannelser, som endnu mere have indskrænket Nordsoens Omraade og endelig de nuværende Marsk- Strand- og Klitdannel- ser, hvorved atter Nordsoens Udstrækning er bleven formindsket. Naar vi see, at endeel af Nord- og Östersöens Kyster endnu ere udsatte for en, vel langsom, men vedvarende Hævning, bliver det meget rimeligt, al den