Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

^SSwIMflV 14 her beskrevne Virkning vil vedblive, og at denne store Fjord ogsaa i vor nuværende Jordperiode vil blive endydermere indskrænket. I Kridtperioden finde vi de første noget svage og utydelige Tegn paa at en Deel af Danmark har været hævet over Havets Overflade. I det östlige Sjælland forekomme nemlig mægtige Gruuslag, der höre til Kridtformationens sidste Grönsandlag, henhörende til den Dannelse , som jeg kalder nyere Kridt, de franske Geognosters Terrain danien, som hviler paa Skrivekridtet. Dette Grönsand dannes paa flere Steder af mægtige Partier, li vor Sand, Gruus og Rullestene afvexle med Lag af en fast, forsteningsforende Kalksteen, Saltholmskalk. Rullestenene bestaae af Granit- og Gneus-Brudstykker, og det Hele har fuldkommen Charak- teren af en Havstok. Da nu Havstokken maa have et höiere liggende Land, hvortil det stötter sig, er det rimeligt at söge den ældre, dengang hævede Ö, i Omegnen af Ringsted, som er Sjællands Höideplateau, hvor der imidlertid ikke er kjendt nogen anden faststaaende Steenart, end Skrivekridt. Dyrforsteningerne af dette Grönsand have Charakteren af en Kystfauna, og hist og her, skjöndt ikke ofte, forekommer en Levning af en Landplante, hvilket er aldeles ukjendt i vor Skrivekridts Dybvands- dannelse. Alt dette hentyder paa en ældre Dannelse, som maa have været hævet over Vandets Overflade og enten er forstyrret, eller maaskee endnu kan findes dækket af den yngre Rullesteensformation. Tydeligere træder det i den tertiaire Tid frem, al en Deel af Danmark dengang allerede har været hævet over Havet. Flere af Gerne og Kysterne omkring den vestlige Deel af Liimfjorden ere dannede i denne tertiaire Tid, som det synes, samtidig med Brunkuldannelsen, men de Forsteninger, der forekomme, ere Fersk- vandsdannelser, kun hist og her blandede med Levninger af Saltvandsdyr. Det er en Basindannelse, hvor man ganske tydelig seer, at Randene omkring Ferskvandssoen vare Kridt. Iler viser sig det i ældre Basindannelser ikke ganske sjeldne Forhold, at Randene, der maa antages at have inde- sluttet Indsoen, nu ere langt lavere, end de Steenmasser, der ere bievne