Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

15 afsatte i Basinet selv. Saaledes kunne natudigviis Forholdene ikke have været, da Fordybningen var fuld med Vand, og enten maa Basinrandene have været höiere, og da enten være bortskyllede eller sunkne, eller de i Basinet dannede Lag været lavere, og da ved Hævning loftet til deres nuværende Höide, eller maaskee kunne begge Forandringer samtidigen have funden Sted. I dette Tilfælde er det sandsynligt, at en Hævning i Basinet fortrinsviis har forandret de oprindelige Forhold; thi medens Kridtlagene i Randdannelsen ikke vise nogen synderlig forstyrret Leiring, ere de mægtige Lag af Infusoriekisel, som danne en meget væsentlig og charakteristisk Deel af Basinudfyldningen, saaledes forstyrrede, at de fremtræde under stærkt heldende, undertiden som i store M Streger sam- menpressede Lag. Ogsaa de talrige Brunkullag fra hine Tider med deres Rav og Forsteninger af Naaletræarter, ledsagede af Levninger af Södyr, hentyde paa et i Nærheden liggende, over Havet hævet Land. Længe förend Kridtets og den tertiaire Formations 'Dannelsestid var Bornholm og en Deel af det sydlige Sverrig hævet over Havet. De bornholmske og skaanske Jurakul vise nemlig det samme Phænomen, som Brunkullene i Jylland, at Planterne, der have dannet Kullene, for allerstörstedelen ere Landplanter, medens Dyrlevningerne, der ledsage dem, henhöre til det salte Vand. Paa Bornholm er det nu ganske klart, at de Plantelevninger, der ere forvandlede til Kul, ikke som Drivtømmer kunne være komne fra langt bortliggende Lande, thi de fineste Bregne- blade, i enkelte Tilfælde med vel vedligeholdte Frøkapsler paa Bladene, ere opbevarede i de Kullene ledsagende Steenmasser, og det er utænke- ligt, at de kunde have vedligeholdt deres line Former, hvis de af et be- væget Hav vare drevne fra fjernere liggende Lande. Saaledes er Nordsoen og den Deel af Östersöen, der ligger V. for Bornholm, det er et Hav, hvis Kyster ere yderst fattige paa endnu vedblivende, vulkanske Virkninger, skjöndt vi i Lagene finde en Mængde