Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
afsatte i Basinet selv. Saaledes kunne natudigviis Forholdene ikke have
været, da Fordybningen var fuld med Vand, og enten maa Basinrandene
have været höiere, og da enten være bortskyllede eller sunkne, eller de
i Basinet dannede Lag været lavere, og da ved Hævning loftet til deres
nuværende Höide, eller maaskee kunne begge Forandringer samtidigen
have funden Sted. I dette Tilfælde er det sandsynligt, at en Hævning
i Basinet fortrinsviis har forandret de oprindelige Forhold; thi medens
Kridtlagene i Randdannelsen ikke vise nogen synderlig forstyrret Leiring,
ere de mægtige Lag af Infusoriekisel, som danne en meget væsentlig og
charakteristisk Deel af Basinudfyldningen, saaledes forstyrrede, at de
fremtræde under stærkt heldende, undertiden som i store M Streger sam-
menpressede Lag.
Ogsaa de talrige Brunkullag fra hine Tider med deres Rav og
Forsteninger af Naaletræarter, ledsagede af Levninger af Södyr, hentyde
paa et i Nærheden liggende, over Havet hævet Land.
Længe förend Kridtets og den tertiaire Formations 'Dannelsestid
var Bornholm og en Deel af det sydlige Sverrig hævet over Havet.
De bornholmske og skaanske Jurakul vise nemlig det samme Phænomen,
som Brunkullene i Jylland, at Planterne, der have dannet Kullene, for
allerstörstedelen ere Landplanter, medens Dyrlevningerne, der ledsage
dem, henhöre til det salte Vand. Paa Bornholm er det nu ganske klart,
at de Plantelevninger, der ere forvandlede til Kul, ikke som Drivtømmer
kunne være komne fra langt bortliggende Lande, thi de fineste Bregne-
blade, i enkelte Tilfælde med vel vedligeholdte Frøkapsler paa Bladene,
ere opbevarede i de Kullene ledsagende Steenmasser, og det er utænke-
ligt, at de kunde have vedligeholdt deres line Former, hvis de af et be-
væget Hav vare drevne fra fjernere liggende Lande.
Saaledes er Nordsoen og den Deel af Östersöen, der ligger V.
for Bornholm, det er et Hav, hvis Kyster ere yderst fattige paa endnu
vedblivende, vulkanske Virkninger, skjöndt vi i Lagene finde en Mængde