Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

19 ning af Kystdannelsen i Danmark og dens Forhold til den dybere liggende Jordbund. Man maa imidlertid ikke glemme, at disse Kyster, skjöndt de i det Hele taget liave udviklet sig under rolige Forhold, hyppigen have været udsatte for stærke plutoniske Virkninger; men saa eiendommelige ere disse, at medens de almindelige mechaniske Forandringer fremtræde i en overordentlig höi Grad af Tydelighed med knuste, hævede og sænkede Lag, de chemiske Virkninger derimod, som yttre sig ved smeltede, Lava lignende Masser, ved Metamorphose!*, ved varme og mineralske Kilder og de af dem afsatte Lag, eller i en mindre Grad ved Hærdningen af de tidligere bundfældte Leer- Sand- og Kalkmasser, ofte aldeles mangle. Dette gjelder ogsaa for de övrige Kyster af Östersöen. Under St. Petersborg findes et af de ældste forsteningforende Lag paa Jorden, et Leerlag med nogle faa Levninger af Tangarter, endnu uhærdnet og i sine physiske Egenskaber ikke væsentlig forskjellig fra det Leer, som Havet endnu afsætter ved Kysterne af Slesvig og Holsteen. En i Rusland meget udbredt Kalksteen, henhörende til den saakaklte Kulkalkdannelse, som indeholder Forsteninger af Trilobiter, er saa lidet hærdnet, at den efter sine physiske Egenskaber er bleven anseet for Kridt. Juraformationens Sand er paa Bornholm endnu ikke hærdnet til Sandsleen, og frembyder ved sin ringe Sammenhæng en af de væsentlige Vanskeligheder for en kraftig og fordeelagtig Bearbejdelse af de dertil hörende Kulrande*). Selv vor Kridtformation har kun faa faste og sammenhængende Kalklag, og ikkun ved et af dem, Faxökalken, kan man af Lagene vise, at For- eningen af de löse Koral- og Bryozoomasser er skeet ved den af Kilder afsatte kulsure Kalk. Ogsaa vore tertiaire Dannelser ere kun lidet sam- menhængende, men denne Egenskab dele de med den tertiaire Forma- tions fleste Udviklinger. Med denne Mangel paa chemiske Virkninger staaer den mechaniske Forstyrrelse, som disse kun lidet sammenhængende *) Paa Bornholm bruges altid Ordet Baud istedetfor det tydske Ord Flötz. 3*