Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

18 I Vandet fra Atlanterhavet N. for Æquator er efter Middeltallet af 12 Analyser Kalkens Forhold til alle faste Be- standdele som 1,73; LOO. I — - — S. for Æquator er efter Middeltallet af 11 Analyser Forholdet som 1,61: 100. 1 — - Nordsoen som 1,45: 100. I — - Kattegattet som 1,37: 100. I — _ Östersöei) efter Middeltallet af 10 Analyser som 2,05: 100. I de plutoniske Kræfters Virkningsform og Styrke er der en mærkelig Forskjel imellem Middelhavet og Nord-Ostersöen. Alle Mid- delhavets Kysler fra Gibraltar til Constanlinopel og ligeledes paa den modsatte Side ere udsatte for de meest voldsomme og forstyrrende Jord- skjælv og have været bekjendte for disse plutoniske Virkninger saalænge som vor Historie naaer tilbage. Hele dette Havs Omgivelse og de i samme fremtrædende Oer bære Spor af denne Nærhed af den underjor- diske Ild, og talrige Vulkaner, saavel saadanne, der endnu have været virksomme i denne Jordperiode, men nu hvile, som saadanne, der endnu ere i fuld Virksomhed, ere spredte over dets Kyster og Oer. Jeg veed ikke bedre at udtrykke Forskjellen imellem disse to Haves physisk- geognostiske Forhold, end ved at betegne Nord-Östersöen som en Lev- ning af det gamle Verdenshav, der allerede i Juratiden har begyndt at antage sin nuværende Form, og ved tilskyllet Jord og de langsomme Niveauforandringer, der foregaae -ved dets Kyster, hvori Hævningerne ere fremherskende, stadigen indskrænkes mere og mere. Middelhavet derimod er en plutonisk Dal, omgivet af bratte og liöie, tikleels sildig hævede Bjergkjæder, som man kunde være fristet til at antage for en stor Sænkningsdal, der i en langt större Maalestok gjengiver det döde Havs Forhold. Efter denne Sammenligning af Nord-Östersöen, der om skyller Dan- marks Kyster, med Middelhavet, vil jeg gaae over til en nærmere Betragt-