Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

17 ind i Middelhavet, medens Understrommen med sit saltrigere Vand Strom- mer ud i Atlanterhavet. Det er en hundrede Gange gjentaget Mening, at Middelhavet, for- uden at det indeholder en større Mængde Kogsalt, er overlæsset med Magnesiasaite; men mine Undersøgelser have overbeviist mig om, at dette er en Feiltagelse. Coefficients) for Middelhavsvandet taget ved Corfu er 1,817, medens, som vi tidligere have anlort, denne fandies for Atlanterhavets nordligste Deel 1,810, for dets nordlige Halvdeels syd- ligere Afdeling var den J,814. for den sydligere Deel af Atlanterhavet var den 1,807. En Afvigelse, som i Östersöen, hvor Middelcoeffi- cienten fandtes 1,922, har jeg ikke funden i Middelhavet, men det er vel muligt, at den vil fremtræde i det sorte Hav, hvor en Mængde store Moder fortynde Vandet stærkt, og derved bringe Forholdet nærmere til det, vi kjende ved Östersöen. Med Hensyn til den relative Magnesia mængde i Middelhavet, staaer denne efter Analysen af Vandet fra Malta i Forhold til den hele Salt- mængde som 5,57: 100, medens Atlanterhavets nordlige Deel efter Mid- deltallet af 12 Analyser har et Forhold af 5,99: 100; den sydlige, efter MiddeUallet af 11 Analyser et Forhold af 6JO: 100. I Nordsoen er For- holdet 6,24: i 1)0, i Östersöen af 6,46: 100. Her sees da, at den relative Magnesiamængde tiltager ligesom man nærmer sig Kysterne, d. v s. i samme Forhold som det ferske Vand fra Landjorden faaer en större Indflydelse. Men det, der ligger næriflest for os her, er den Kjeiidsgjer- ning, at Magnesiamængden i Middelhavet ikke væsentlig afviger fra det normale Forhold, og i alle Tilfælde er i en lidt mindre Mængde tilstede end i Atlanterhavet, Nordsoen og Östersöen Heller ikke med Hensyn til Kalken viser sig en större Forskjel imellem Middelhavets Vand og Vandet fra Atlanterhavet. I Vandet fra Malta forholder sig Kalkens Mængde til alle Faste Bestand- dele som 1,72: 100. 3