Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

21 Man skulde næsten tro at disse Forstyrrelser af platonisk Oprin- delse have strakt sig ind i den nuværende Tid, thi paa det mærkværdige af Hoff citerede Sted hos Calvisius*), synes Navnet Ru brieli vin m in Frisia at hentyde paa rode Kliff paa Sylt, i hvis Nærhed jeg, mange A ar förend jeg kjendte denne Efterretning, fandt en Mængde Lavastykker i Mergel- gravene , som der ere saa hyppige at Beboerne have iagttaget dem og betegnet dem ved Navnet Pimpsteen. Vi ville nu see, hvilken Indflydelse de lorslijellige geognostiske Dannelser have havt paa Kysterne. KYSTERNE. Bornholms Hovedkyst löber fra Svannike til den nordligste Pynt al Hammeren fra SO. til NV. og er en Losbrydningskyst for Granit-Gneusen, der löber parallel med de vigtigste Hævningslinier her i Landet. At den er en saadan Losbrydningslinie, bliver vel beviist derved, at der er dybt Hav tæt udenfor Kysten og at alle de Klippedale, igjennem hvilke de smaa Aaer söge til Havet, slaae lodrette paa Kystlinien og ere Tver- revner, der næsten altid fremtræde, naar en fast Klippemasse bliver hævet. Skulde vi sammenligne saa sniaae Forhold med store, da vilde jeg sige, at Bornholms bratte, skarptegnede, men lidet höie fra NV. til SO. strygende Kyst svarer til en Alpekjæde, Havet udenfor er en Længdedal, og Aalöbene med deres bratte Klippesider ere Tverdalene; det er i det mindste den samme Lov, der gjör sig gjeldende paa begge Steder. Den fra Svannike til Maltqværnen ved Nexö lobende Kyst er Granit-Gneus, dens Strygningslinie NS. og de faa Aalöb, som udmunde paa *) I Aa ret 217 under Caracalla’s Regjering „Flamma in Frisia ad montem Liubriclivium ingens per dies undecim erupit, quae tandem aqua marina adspersa deleta est“, v. Hoffs Chronik der Erdbeben und Vulcan-Ausbrüche 1 Bind pag. 178.