Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

22 denne Strækning af Kysten, staae nogenlunde lodrette paa den, saaledes, at ogsaa denne Kyst formodentlig vilde svare til en Hævningslinie, der stryger NS., en Retning som ellers kun er meget lidet udviklet hos os. Ved Nexö begynder allerede Sandstenen, der ligger næsten horizontalt og danner hele Kysten fra Nexö til Dueodden. Sand- stenen er haard, og paa disse to Egenskaber, dens næsten horizontale Leiring og dens Haardhed beroer det, at Havet udenfor denne Kyst kun langsomt tiltager i Dybden og Landet kun langsomt stiger i Höiden. Den sydlige Kyst paa Bornholm fra Dueodden indtil Arnager skylder sine Forhold til en ganske eiendommelig Struktur af Kystlinien selv. Den hele sydlige Deel af Bornholm bestaaer af Overgangsformationens Steenarter, der paa enkelte Puncter nær, saa som Rispel bjerge i, helde under Vinkler af 1—5° imod S., og man har derfor Grund til at vente, at Steenmasserne med samme Vinkel vilde gaae ud i Havet og derved foranledige Dannelsen af en flad og lidet characteristisk Kyst. Dette emu ikke Tilfældet; overalt, hvor man kommer Kysten nær, finder man, at Skiferlagene pludseligen faae stærke Holdninger imod de ældre Bjerge, der paa nogle faa Skridt kunne tiltage med 20—30° og have en meget forskjellig Strygnings- linie, saaledes, at vi her i Kysten selv have Resultatet af en Mængde locale Sænkninger, der snart have truffen Overgangsskiferne, snart en Dannelse, s°m jeg henregner til Keuper, snart Juraformationens kulförende Lag. Gaae vi nu langs med Kysten, dannes denne snart af den ene, snart af den anden af disse Formationer, eftersom de ved Lagenes Stilling eller Beskaffenhed have budt Bølgeslaget en mere eller mindre stærk Mod- stand. Man kan sige at Kysten ligger netop her, fordi Sænkningsforholdene her have forstyrret Lagene og derved givet Vandet Leilighed til at an- gribe de blödere Lag. Fra Arnager strækker sig et Rev i sydostlig Retning og frem- træder som en Fortsættelse af den Kyst, der fra Amager gaaer imod N., indtil forbi Stampeaaens Munding; denne skarpt tegnede höie Kyst,