Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
denne Strækning af Kysten, staae nogenlunde lodrette paa den, saaledes,
at ogsaa denne Kyst formodentlig vilde svare til en Hævningslinie, der
stryger NS., en Retning som ellers kun er meget lidet udviklet
hos os. Ved Nexö begynder allerede Sandstenen, der ligger næsten
horizontalt og danner hele Kysten fra Nexö til Dueodden. Sand-
stenen er haard, og paa disse to Egenskaber, dens næsten horizontale
Leiring og dens Haardhed beroer det, at Havet udenfor denne Kyst kun
langsomt tiltager i Dybden og Landet kun langsomt stiger i Höiden.
Den sydlige Kyst paa Bornholm fra Dueodden indtil Arnager skylder
sine Forhold til en ganske eiendommelig Struktur af Kystlinien selv.
Den hele sydlige Deel af Bornholm bestaaer af Overgangsformationens
Steenarter, der paa enkelte Puncter nær, saa som Rispel bjerge i, helde
under Vinkler af 1—5° imod S., og man har derfor Grund til at vente,
at Steenmasserne med samme Vinkel vilde gaae ud i Havet og derved
foranledige Dannelsen af en flad og lidet characteristisk Kyst. Dette emu ikke
Tilfældet; overalt, hvor man kommer Kysten nær, finder man, at Skiferlagene
pludseligen faae stærke Holdninger imod de ældre Bjerge, der paa nogle faa
Skridt kunne tiltage med 20—30° og have en meget forskjellig Strygnings-
linie, saaledes, at vi her i Kysten selv have Resultatet af en Mængde locale
Sænkninger, der snart have truffen Overgangsskiferne, snart en Dannelse,
s°m jeg henregner til Keuper, snart Juraformationens kulförende Lag.
Gaae vi nu langs med Kysten, dannes denne snart af den ene, snart af
den anden af disse Formationer, eftersom de ved Lagenes Stilling eller
Beskaffenhed have budt Bølgeslaget en mere eller mindre stærk Mod-
stand. Man kan sige at Kysten ligger netop her, fordi Sænkningsforholdene
her have forstyrret Lagene og derved givet Vandet Leilighed til at an-
gribe de blödere Lag.
Fra Arnager strækker sig et Rev i sydostlig Retning og frem-
træder som en Fortsættelse af den Kyst, der fra Amager gaaer imod
N., indtil forbi Stampeaaens Munding; denne skarpt tegnede höie Kyst,