Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

Forfatter: C. Forchhammer

År: 1858

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 55(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
23 og udentvivl dens Fortsættelse som Rev, dannes af en meget seig Steen af Kridtformationen, der netop formedelst sin Seighed har gjort en stærk Modstand imod Vandets Angreb Naar vi dernæst betragte Kysten fra Rönne til Hasle, finde vi her en sandet Kyst, dannet ved Bortskylning- al* Juraformationens Sandlag, og kun hvor denne indeholder fastere Lag, saasom Jernsteen eller hærdne! Leer, finde vi en större Modstand og en större Afvexling, hvilket især fremtræder omkring Byen Rönne. Paa denne Vestkyst og den sydlige Deel af Sydvestkysten findes som bekjendt Sandklitter, der skylde deres Oprindelse til Juraformationens Sand. I det Indre af Landet træder en ny Hævningslinie frem i enkelte Punkter; den begynder paa den nordlige Deel af Vestkysten med Ringe- bjerg, gaaer over Ruthskirke Bakke, Clementskirke, Rylterknegten, Aa- kirkeby og Rispelbjerget, som alle ere Granit-Gneus Höider med Undtagelse af den sydligste og laveste, Rispelbjerget, der ligger i Overgangsskifer- terrainet. Den stryger NNV. og SSO. Lagene i Rispelbjerget ere, saa- vidt man kan see, overordentlig forstyrrede og den Omstændighed, at de bornholmske Sagn henlægge de Underjordiskes Bopæl til denne Bakke, der har en langt ringere Höide, end de andre Bakker i denne Hævnings- linie, kunde fore til den Formodning, at der endnu i den Tid, da Landet har været beboet af Mennesker, har funden Jordbevægelsrr Sted. Vi gaae nu over til de ostlige Kyster af Falster, Möen og Sjæl- land. Her forekomme tre store Bugter, den sydligste imellem Gjedser- odde og Möens Klint, hvis nordligste Deel betegnes med Navnet Hjelms- bugt, den mellemste, Præstobugten imellem Möens- og Stevns-Klint og den nordligste, Kjögebugt imellem Stevns-Klint og Amager. De to ydre Punkter af den sydligste Bugt betegnes ved Gjedserodde og Möens Klint; de ere begge faste Lag. Gjedserodde nemlig Grönsandets Kalklag og Möen Skrivekridt. Lagene paa Gjedserodde helde under en Vinkel af 40° imod SSV. og stryge parallel mod den sydlige Kyst af Falster, der har samme Retning. Möens Kridt er et andet Endepunkt af en af