Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

24 de mange SV. og NO. strygende Hævningslinier, som vi kunne forfølge igjennem hele Landet. Denne udmærker sig ved de mest voldsomme Omvæltninger og ved sin store Længdeudstrækning, idet man kan for- følge den fra Kysten af Vesterhavet i Vesterhanherred indtil Kysten af Nordtydskland; denne Hævningslinie udmærker sig endvidere derved, at den öeformigt har hævet enkelte Punkter, der, naar vi tænke os dem forenede, vilde danne denne Linie. De störste Höider ligge i den sydlige Deel og ere Aborrebjerg paa Möen og Stubbenkammer paa Bygen, der nærme sig- til 500 Fods Höide. Det er disse mægtige Masser af Kridt, som have modstaaet den stærke Vandbevægelse, der er kommen fra Ö.. og i denne sydlige Deel har tilvejebragt et Gjennembrud i Moens öeformige Hævningskjæde. Paa Rugen have vi to lignende store Bugter, den ene imellem Arcona og Stubbenkammer, hvor de to faste Punkter ved Aabningen af den överste Bugt, ligeledes dannes af to Kridt- partier. medens det sydligste Yderpunkt af den sydligere Bugt, Halvøen Mönchsgut, ikke indeholder nogen fast Steenmasse. Üe blöde Masser af Sand og Leer, der danne den störste Deel af Gerne Falster og Möen. have gjort en forholdsviis ringe Modstand imod Vandbevægelsen, og ere for en stor Deel skyllede bort. Det er Gronsandlagene paa den yderste sydlige Pynt af Falster, der i det Væsentlige have beskyttet den hele Landtunge fra Gjedsergaard til Gjedserodde imod Bortskylning. Den næste Bugt. Præstobugten, har sine faste Punkter, i Möen og Stevns Klint. hvoraf Möen. som allerede anfort, er uregelmæssigt Kridt med hyppigen lodrette Lag , medens Stevns Klint er regelmæssigt Kridt med horizontale Lag. Del er Stevns-Klints geognostiske Sammensæt- ning. der foranlediger en meget stor Modstand imod Bølgeslaget; det bestaaer nemlig af to Slags Kalkstene. Skrivekridtet og Liim,stenen, eller som del kaldes paa Stevns Klint, Kridtsteen. Skrivekridtet har sine Flintlag, sammensat af nyreformige, fra hinanden adskilte Masser, medens Liimstenene har sin Flint, som hele, aldeles sammenhængende Lag,