Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

25 Derfor modstaaer Liimstenen langt bedre Udvaskningen af Vandet end Skrivekridtet, og det er saagodtsom altid Bortvadskningen af det under- liggende Kridt, som foranlediger Nedstyrtninger af de overliggende Liim- sleenlag. Det er for disse Nedstyrtninger, at Höierup Kirke efter Folke- sagnet hver Nytaarsnat viger et Hanefjed tilbage. Mellem disse to faste Punkter har nu Præstobugten skaaret sig dybt ind i Landet og ludskjæringen begynder, hvor Kridtet paa begge Steder forsvinder under de blödere Leer- og Sandlag; dette skeer imod S. ved Liselund paa Möen, imod N. ved Rödvigskandse; paa begge Steder seer man Kridtet forsvinde under nyere Lag. Den nordligste Fjord, Kjögebugt, ligger imellem Stevns Klint og Amager samt den fremspringende Deel af Sjælland S. for Flaskekroen. Hvoraf Stevns Klints faste Masser bestaae, har jeg allerede omtalt, og jeg skal her kun bemærke, at disse Lag af Kridtformatipnen ogsaa paa den nordlige Side forsvinde under Sand og Leer paa det Sted, hvor Kysten begynder at böie sig lige imod V. Det nordlige Punkt af Kjögebugten dannes af en fast og haard Kalksteen, der vexler med sammenhængende Lag af Flint; det er den saakaldte Sallholmskalk, som findes paa Saltliolm, Amager, under Kjöbenhavn og paa den Deel af Sjælland, der vender ud imod Kallebodstrand indtil S. for Flaskekroen. Bugten er i det Væsentlige indskaaret i de sandede Lag af Grönsand- formationen, som endnu findes uforstyrrede i den mere vestlige Deel af Bugtens Kyster, ved Lellinge. Aashöi o. s. v., hvor disse Grönsand- lag ved deres store Vandrigdom give Anledning til Dannelsen af en Mængde Kilder, en Egenskab, der naturligviis maa have lettet Bort- skylningen af Sandet paa de Steder, hvor Havet engang havde faael Adgang. Skrivekridtet er ved Pilemölle ved lille Veileaa i den nord- lige Deel af denne Bugt allerede 57 Fod 4 T. under Havets Overflade. Det er dækket af Leer.