Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

Forfatter: C. Forchhammer

År: 1858

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 55(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
26 Kysten af Sundet imellem Dragör og Helsingör löber omtrent N. og S., parallel med den östlige og vestlige Kyst af Bornholm. Jeg har et Par Iagttagelser, som gjör det sandsynligt, at denne Linie udtrykker en Hævningsretning, som afviger væsentlig fra de fleste af vore övrige Hævningslinier. Den förste af disse Iagttagelser vedkommer Stevns Klint, hvis Kridt- og Flintlag jeg i det Foregaaende har skildret som horizontale, et Indtryk, som de gjöre, naar man kun overseer eu ringe Deel deraf. Naar man derimod sammenligner Klintan i sin hele Ud- strækning med det Niveau, som Havet byder overalt ved Klintens Fod, finder man, at den synker paa denne hele Strækning meget svagt og meget regelmæssigt fra Ö. imod V., og en Linie fra Havevigskrog ved Soen over Byerne Höierup, Tommestrup, næsten lige imod N., hvor den naaer Havet noget S. for Udskibningsstedet ved Bøgeskov, udtrykker den Linie, hvor Grændsen imellem Skrivekridt og Liimsteen ligger i Havets Niveau. Denne Grændse stiger i de ostlig derfra liggende Dele af Klinten, og er störst ved Fyret, hvor Grændsen imellem Kridtet og den overliggende Liimsteen omtrent kan være 30 Fod over Havets nuværende Niveau. Denne meget ubetydelige Holdning vilde i og for sig neppe berettige til at antage en nord-sydliff Hævningslinie, hvis den ikke var ledsaget af et Pliænomen, som er meget sjeldent hos os. Her paa dette höieste Sted af Klinten forekommer der et Conglomerat af store skarpkantede Brudstykker af Flint og Liimsteen, der ligge aldeles uden den ringeste Orden kastede imellem hinanden, men ere forenede ved Hjelp af Kalksinter til en eneste stor Klippemasse. De meget store Stykker, 5 - 10 Cubikfod, og den fuldkomne Manged paa Orden, hvormed de ere sammenkastede, bevise, at der her have været mægtige Kræfter i Bevægelse., for at knuse og henkaste Brudstykkerne, medens de skarpe Kanter, selv paa don meget blöde Liimsteen godtgjöre, at det ikke har været Vandel, der liar frembragt denne Forstyrrelse. Det har aldeles Charakteren af det Conglomerat, som Geognosterne betegne som platonisk., d. v. s., som