Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

Forfatter: C. Forchhammer

År: 1858

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 55(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
27 frembragt ved Jordrystelser. Disse have da sandsynligviis bevæget sig i Retningen af Strygningslinien fra 1N—S- Den anden Erfaring skriver sig fra et besynderligt lille Jordskjælv, der i 1829 traf Kjöbenhavn og den hele danske Kyst af Sundet fra Helsingör til Dragör. I Kjöbenhavn var Rystelsen ledsaget af underjordisk Torden og den samme Lyd hörtes paa forskjellige andre Steder langs med Kysten; men hverken Rystelse eller Torden blev iagttaget over % Miil fra Stranden, ligesaalidt som man mærkede noget til dem paa den svenske Kyst. Det er rimeligt, at denne Rystelse har fulgt en tidligere (lynnet Revne, som har adskilt Sverrig fra Danmark, og som nu udtrykkes ved det Seildyb som folger den danske Kyst. Da Jordskjælvene gjerne fö]ge gamle ved lignende Forstyrrelser betegnede Retninger, horer sandsyn- ligviis Hævningen af Stevns Klint og Knusningen af dens överste Liimsteenlag til Virkningerne af et tidligere, lignende, men stærkere, .Jordskjælv. Ogsaa dengang niaa Bevægelsen have været meget ind- skrænket, thi allerede ved Herfølge i Nærheden af Kjöge er Grændsen imellem Liimstenen og Skrivekridtet höit over Havets Niveau, medens den, hvis den öst-vestlige Holdning af denne Grændse havde fortsat sig imod V., maatte ligge langt under Havets Overflade. Af disse samlede Erfaringer er det rimeligt, at den sjællandske Kyst imellem Dragör og Helsingör er dannet ved en nord-sydlig Hævningslinie. Vi komme nu til den nordlige og nordvestlige Kyst af Sjælland. ’ Den forste Ejendommelighed, vi her mode, er tre store Næs, der fra Sjælland gaae i nordveslig Retning ud i Kattegattet. Det nordligste er Odden i Odsherred, der ligger i den nordvestlige Fortsættelse af Salt— holmskalkbeltet i del nordlige Sjælland, som vi kunne forfølge fra Ostra- Torp paa Sydkysten af Skaane til Limhamn, noget sydlig for Malmö, derfra til Saltholm, og over Amager, til Kjöbenhavn og dets Omegn et ParMiil i nordvestlig Retning. Her forsvinder den faste Kalksteen, men i Fortsættelsen af samme Belte linde vi nu en stor Masse af löse Kalkstene 4*