Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

28 af samme Art, der især ved Terkelskov og Lynge samles for at brændes til Kalk. De samme löse Saltholmskalkstene findes i stor Mængde i Klintebakken ved Nykjöbing, hvor ligeledes et Kalkvæik er anlagt paa disse löse Blokke. Paa Odden selv kjende vi ingen faste Sallholms- kalksteen, men Sjællandsrev, som er en Fortsættelse deraf, synes tildeels at bestaae af faste, tildeels af löse Kalkstene, og i Liniens Fortsættelse paa den jydske Kyst træffe vi i Katholms Rev atter den samme Kalk- steen, der ved Katholm og Hessel i Jylland er faststaaende. Længere ind i Jylland har jeg ikly? kunnet forfölge denne Dannelse, der er den nordostligte af vore NV. og SO. strygende Kjætler, der lobe parallelle med Granitkjæden af Rommeleklint og den dermed parallelle Kjæde, der i NV. begynder med Kulien, gaaer over Södreaasen til Steenshufvud og derfra, afbrudt ved Östersöen, til Ertholmene ved Bornholm. Det næste Næs paa Nordvestsiden af Sjælland dannes af Öen Seierö, som jeg ikke har besögt, og om hvilken det hidtil er ubekjendt, om den indeholder en Kjerne af fastere Steenarter; efter Analogien maae man dog formode, at det er en Skrivekridtkjæde. Det tredie Næs er Refsnæs, det horer til Moenskjædens Fortsættelse og viser den samme Forstyrrelse og de samme lodrette Lag, som Kridtet i Möens hvide Klint; det er imidlertid ikke Kridt, som er hævet her, men kun Brunkulformationen, og især dens Lag af plastisk, steenfrit Leer. Denne mærkværdige Kjæde har i Nærheden af Præslo og ved Fensmark hævet Skrivekridtet, paa den vestlige Side af Thiissöen derimod Brun- kullene ligesom i Refsnæs, den stryger videre over Nordlandet paa Samso og gaaer derfra overtil Jylland, hvor vi senere ville træffe den igjen. Disse tre Næs sirække sig langt imod NV. ud fra Sjællands Nord- vestkyst og svare til de tre Forbjerge, der danne de fremragende Punkter ved Sjællands Östkyst, nemlig Odsherred til Amager, Seierö formodent- lig til Stevnsklint og Refsnæs til Möen. Ihvorvidt der findes en til Gjedseroddes Grönsandskalk svarende Fortsættelse i en nordvestlig