Geographiske Billeder fra Heden

85 len, see vi, at der endnu er langt til Bækkens Kilder, c. 1 Miil, og Sognefogden fortæller os da, at denne Deel af Bækken heller ikke er ubenyttet, at Vandet bliver opstemt og afbenyttet 6 Gaoge, forinden det tages i Brug af ham, og at Vandet saa langt fra taber i Godhed ved den ide- lige Afbenyttelse, at det tverlimod giver meest Hø paa hans, de nederste og sidste Enge. Det varer ikke længe, inden vi overbevise os om Rigtigheden heraf, thi jo nær- mere vi komme til Bækkens Udspring, en Hedemose, des tyndere og siettere er Græsvæxten; Vandet, som forøvrigt benyttes lige op til Mosen, vinder kjendeiigt mere i God- hed, ved efterhaanden at udluftes og befries fra sine jern- holdige Bestanddele, end det taber i Godhed, ved at af- give Stoffer til de Enge, det overrisler, og det samme Resultat ville vi ofte kunne see, f. Ex. ligeoverfor ved Skjærbækken, ved Vandaaen, ved Halleraa m. m. Noget af det, der har interesseret meest ved Vium- dal, er, at den vandede Jordbund er alt Andet end god; den er endog af og til ahlholdig, uagtet vi ere paa Bakke- øen. Vi finde nu ogsaa, at Vorgodaaens nærmeste Om- givelser, den nedre Deel af de jevnt faldende Bakkeskraa- ninger, hyppigt indeholde Ah], og at der under Ahlen fin- des magert Sand, men saasnart vi ere komne en 1000 Alen fra Aaen, ofte mindre, har Heden atter samme gode Charakteer, som paa den øvrige Deel af Bakkeøen. Denne Omstændighed, som vi ofte ville gjenfinde langs hvert af de større Vandløb i Bakkeøen, maa vistnok hidrøre fra, at det stadige Tilløb af Vand til Aaen lilsidst maa have udslikket Leret af Jordens Overflade og kun ladet det tørre Sand tilbage, ialtfald er det nu eengang saa, og man bør derfor vogte sig for at vælge Plantningsterrainer altfor nær ved Aaløbene i Bakkeøerne, uagtet man her har det bedste Læ. Agermarkerne ligge i Reglen paa denne slette, mere ahlholdige Stribe langs Aaen, fordi Gaardene ligge dernede, hvor Engene ere. V