Geographiske Billeder fra Heden

7 omkring Byen, saaledes Veien til Randers, til Hobro, til Aarhuus, til Silkeborg, til Hald, til Holstebro, til Løgstør og til Iljarbek, at hele Byens Omegn ved disse Veie er kommen i en tidligere ukjendt let Forbindelse med Byen, at Smaafolk ved disse Veianlæg i Løbet af faa Aar bleve istand til at tjene den saa nødvendige Spareskilling, for at de kunne tage fat paa Heden, og endelig at man ved Udførelsen af Jordarbejdet til Veianlægene fik et længe savnet Kjendskab til liedens Bonitet. Gode Veies Indflydelse paa Hedeopdyrkningen kan man ikke noksom henlede Opmærksomheden paa. Der er altfor mange Beviser for, at Heder have henligget urørte, netop indtil gode Veie bleve førte gjennem Eg- nen , og at de derefter i kort Tid ere bievne opdyrkede. Saaledes er Opdyrkningen af Tapheden bleven paabegyndt umiddelbart, efter at Chausseen mellem Viborg og Ran- ders blev bygget i 1856, Hederne langsmed Viborg-Aar- huusveien ere forsvundne, efter at denne Vei blev grund- forbedret, langs med den nye Holstebro- Herningvei have en Mængde Nybyggere nedsat sig, og talrige Mer- gelgrave tyde hen paa, at de tage alvorlig fat; den gamle sandede Vei mellem Viborg og Holstebro førte gjennem en sørgelig Hedeegn, og skjøndt det kun er 8 Aar siden, at Sandveien blev erstattet med en god Chaussee, gjør Egnen dog allerede nu et ret venligt Indtryk; langs den nye Hovedlandevei mellem Herning og Ringkjøbing seer man ligeledes talrige nye Mergelgrave og paabegyndte Opdyrkningsarbeider overalt, hvor Heden har været tjenlig til Opdyrkning. Derfor vil enhver Foranstaltning, som fremskynder Anlæg af gode Kommunikationsveje i Hede- egnene tillige bidrage til disses Opdyrkning. Der er imidlertid endnu en viglig medvirkende Aar- sag, til at Opdyrkningen omkring Viborg og i Tapheden er foregaaet saa hurtigt, nemlig den, at den største Deel af liederne dersteds have været gode, det er, have havt