Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
29 fladerne. Den første, Kumpedalplantagen paa Graahede, P/2 Miil mod Syd, er ganske ejendommelig, lieden er ahlholdig og fattig, men for c. 100 Aar siden afbrændte Lyngskjolden saa grundigt, at det over Ahlen liggende Sand kom i Drift og samlede sig i lave Klitter. Hvor disse findes, er Afstanden til Ahlen 3 å 6 Fod, og der er Plantningen, som ogsaa næsten udelukkeude bestaaer af Rødgran, lykkedes fortrinligt, dog kun hvor Klitterne indtage et større Areal, saaat Bestanden ved sin store Masse har kunnet modstaae Vinden. Hvor der derimod ingen Klitler findes, eller hvor disse indtage en lille Ud- strækning, har enten Ahlen ligget for nær ved Overfladen, eller den frodige Rødgrans-Opvæxt staaet for isoleret, og Træerne ere derfor enten kun Buske eller heelt udgaaede. Hvor smaa ere dog ikke de Lordringer, som Rødgranen stiller. Den kan nøies med et 3 Fod tykt sneehvidt Lag Flyvesand, forneden afspærret af den uigjennemtrængelige Ahl. Den beder blot om at være fri for Ahl i sin umid- delbare Nærhed og om Læ for Vestenvinden, Noget, som man med Lethed kan byde den paa mangfoldige Hede- strækninger; og dog er der Mange, som endnu tvivle paa, at Plantninger kunne lykkes i Beden. Den anden Plantage er Feldborgplantagen, 2 Miil mod Nordvest. Den er c. 50 Aar gammel, beplantet med en stor Mængde forskjellige Træsorter, saasom Weimuth- fyrren, Lærken, Ædelgranen og den almindelige Fyr, der alle ere mislykkede, fordi Jordbunden har været for fattig og Ahlen ikke tilstrækkeligt gjennembrudt, eller fordi Læ- planter have manglet. Selv Rødgranen har kun paa en- kelte Steder kunnet arbeide sig frem, vistnok fordi Ah- len har været for nærgaaende, og paa de fleste Steder seer man kun lave Buske. Den haardføre, nøjsomme Pinus austriaca sees slet ikke, fordi den tidligere ikke kjendles her i Landet, og af Pinus inops findes kun hist og her et isoleret Exemplar, der ved et reent Tilfælde ■■MBl