Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
IX anfører f. Ex. om Nørre-Omme, Breininge og Hover Sogne, det samme Terrain, som Forchammer har gjort til en flad Hedeslette, «at den ene Kjæde af Bakker af- løser den anden, og at Bakkerne strække sig fra Nord imod Syd og indtage et betydeligt Terrain.» * Om Ginding Herred siges «at Bording Sogn (vor Bording Bakkeø) er bakket i Modsætning til de Nord der- for liggende flade Strækninger» (vor Karupflade). Paa samme Maade er Forskjellen mellem Aadum-Varde Bakke- øen og Sønderommefladen antydet, og saa fremdeles. Men endnu interessantere ere de Oplysninger, der findes i Ribe Amts Beskrivelse om Hedeforholdene. Ahl- dannelsen er heri korrekt og fortrinligt beskrevet; saa- ledes siges: «At Planterne have nogen Deel i Sandahlens Dannelse, fordi disse Lag holde sig paralelt med Lyng- dækket og mangle, hvor delte fattes.» Endvidere, «at Ahlens Masse forøges, og at det synes, som om Jernet ikke indgaaer Forbindelse med Leret, idet man paa Leer- jorde ikke finder de hærdede Masser under Agerskorpen, som karakteriserer Sandegnene.» Om Engvandingen i Beden siges, «at hvor en forbilobende Bæk eller et Væld er afbenytlet, der have Moseengene faaet et ganske andet Udseende, at man overalt, hvor det er gjørligt, søger at lade Engene nyde godt af Vandpaaledning, at del er utro- ligt, hvor omhyggeligt Beboerne ere for at opfange det mindste Væld, selv om Vandet rnaa ledes en lang Vei, at der ikke gjores stor Forskjel paa Vandet, og at man overhovedet er bunden til at tage, hvad Naturen byder, hvorfor Mose- eller Torve-Vand ikke heller forsmaaes.» Om Grindsted og Grene Sogne (der ligge i den af os kaldte Sønderommeflade) hedder det, «at de have en sjelden jevn Overflade, at de ere aldeles steenløse, at ingen Leer og Mergel er der at finde, hvilket er saa meget mere paafaidende, som Nabosognene Vorbasse og Heins-