Geographiske Billeder fra Heden

63 os staae af og see lidt nærmere paa denne .Grøft. Jo rigtigt, hele Grøftens Hund bestaaer af det evindelige, gule, magre Fladesand, og paa dens Sider tegner Sandahlen sig som en sort, forneden takket Stribe, der foroven er dækket af det lyse-graa Blysand. Det kunde vi have vidst iforveien, men det er godt at have seet det med sine egne Øine, og derfor bestige vi nu atter Vognen, tilfredse med Resultatet, og opdage, al vi under al vor Samtale slet ikke have tænkt paa Lindebjerget, vort egent- lige Maul. Ja der ligger det, */4 Miil fra os, aldeles som en Budding paa et stort Fad. «Ilar vi Spaden med», spørger Geognosten i Selskabet, bragt i Spænding ved Øens besynderlige Udseende; og paa Kudskens Svar, at Spader kunne faaes i Gaarden, som ligger ved Bjergets Fod, og at der findes mange Liinigrave paa Øen, gnider Geognosten sine Hænder fornøiet over Udsigten til at finde eet eller andet Interessant. Ved Gaarden stige vi af og begive os, efterat have hilst paa Manden, op paa Bakken, der tildeels er bedækket med Egekrat. At der i sin Tid ogsaa har været Lindetræer, hvorefter Øen eller Bjerget kan have faaet Navn, er ikke saa usandsynligt, thi Linde- krat er temmelig almindeligt vesterpaa, blandet med Eg, Bæverasp og vild Abild; men nu ere Lindene forsvundne her, og i deres Sted finde vi nogle Køn, Asp, Blaabær- riis og Anemoner, blandede i Egebudskadset, Alt venlige Minder om Skov. Mergelgravene, som vi dernæst skulle besøge, skuffe Geognosten fuldkomment, thi de ere deels sammenstyr- tede, deels fulde afVand, men til Gjengjæld fortæller «Manden» ham, at der i Bunden er Noget, der ligner Kul, og da vi foroven have fundet Bullesteensler, kunne vi berolige os med, at denne 0 har samme Jordlag, som de fleste andre Øer, nemlig meer eller mindre Rullesteens- leer foroven, og forneden Brunkulsleer eller maaskee