Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
os staae af og see lidt nærmere paa denne .Grøft. Jo
rigtigt, hele Grøftens Hund bestaaer af det evindelige, gule,
magre Fladesand, og paa dens Sider tegner Sandahlen
sig som en sort, forneden takket Stribe, der foroven er
dækket af det lyse-graa Blysand. Det kunde vi have
vidst iforveien, men det er godt at have seet det med
sine egne Øine, og derfor bestige vi nu atter Vognen,
tilfredse med Resultatet, og opdage, al vi under al vor
Samtale slet ikke have tænkt paa Lindebjerget, vort egent-
lige Maul. Ja der ligger det, */4 Miil fra os, aldeles som
en Budding paa et stort Fad. «Ilar vi Spaden med»,
spørger Geognosten i Selskabet, bragt i Spænding ved
Øens besynderlige Udseende; og paa Kudskens Svar, at
Spader kunne faaes i Gaarden, som ligger ved Bjergets
Fod, og at der findes mange Liinigrave paa Øen, gnider
Geognosten sine Hænder fornøiet over Udsigten til at finde
eet eller andet Interessant. Ved Gaarden stige vi af og
begive os, efterat have hilst paa Manden, op paa Bakken,
der tildeels er bedækket med Egekrat. At der i sin Tid
ogsaa har været Lindetræer, hvorefter Øen eller Bjerget
kan have faaet Navn, er ikke saa usandsynligt, thi Linde-
krat er temmelig almindeligt vesterpaa, blandet med Eg,
Bæverasp og vild Abild; men nu ere Lindene forsvundne
her, og i deres Sted finde vi nogle Køn, Asp, Blaabær-
riis og Anemoner, blandede i Egebudskadset, Alt venlige
Minder om Skov.
Mergelgravene, som vi dernæst skulle besøge, skuffe
Geognosten fuldkomment, thi de ere deels sammenstyr-
tede, deels fulde afVand, men til Gjengjæld fortæller
«Manden» ham, at der i Bunden er Noget, der ligner Kul,
og da vi foroven have fundet Bullesteensler, kunne vi
berolige os med, at denne 0 har samme Jordlag, som de
fleste andre Øer, nemlig meer eller mindre Rullesteens-
leer foroven, og forneden Brunkulsleer eller maaskee