Geographiske Billeder fra Heden

75 VL Fra Herning til Vorgoddalen og Skjerndalen. En kold Taage ligger over Jorden, da vi den næste Morgen stige paa Vognen, vi trykke os dybt ned i de Halmknipper, der udtrykkelig ere forlangte istedetfor Age- stole, Morgenpiberne tændes, og Fjællevognen (thi Fjeder- vogne due ikke ude i Hedeveiene) ruller raslende henad den haarde Chaussee. Vi påsere Sneibjerg, dreie derefter mod Syd til henimod Hjortsbailehøiene og kjøre rask ned i den dybe Dal, som ligger mellem disse Høie og Mom- høiene. Her afbrydes vor lange Taushed, ved at Kudsken ikke kan finde Veien, der fører op til Mornhøiene. Dalen er opfyldt af en Mose, som vi rigtignok paa Grund af Taagen ikke kunne see meget af, men som vi overalt støde paa, naar vi forledet af en eller anden Mosevei ville vove os over den; men tilsidst træffe vi ved en af disse Veie et Nybyggerhuus, hvis Beboere underrette os om, at vi paa denne Vei komme i Bløde, men tillige be- redvilligt vise os et andet Spor, som fører os lige op til Høiene. Det var den første Gjenvordighed, der kom- mer nok flere, men denne Gang kunne vi dog være glade ved, at vi have tabt en Timestid med forgjæves Søgen i Mosen, thi samtidigt er Taagen lettet, og medens vi tale med Uuusmanden og hans Kone, viser Bjerget sig mere og mere tydeligt for os, indtil det pludseligt træder klart frem med hele sin mægtige Skikkelse, der naaer mindst 200 Fod op over vore Hoveder. Opstigningen er steil, Bjerget gaaer lige tilveirs, og den Side, der vender imod os, har dybe Slugter, af hvilke vi benytte den ene til Opstigningen; jo høiere vi komme op, des hyppigere af- vexler det for os liggende Panorama, og oppe paa en af de 4 Kæmpehøie, som krone Bjerget, overskue vi næsten hele den sydostlige */4 Deel af Bakkeøen. Lige under os