Om lune Boliger
Forfatter: Knud Borring
År: 1905
Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel
Sted: Hellerup
Sider: 48
UDK: 699.86 Gl. Sm
DOI: 10.48563/dtu-0000114
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Naar denne Fuge er saaledes anbragt op i den vandrette Underside
af det ovennævnte Fremspring, der er udenfor eller udover Byg-
ningens Murflade, forhindrer den Regnvandet, naar dette løber ned
ad Vinduesruden eller Murfladen, i at komme videre, da det ikke
kan stige op i Fugen, saa at det istedetfor saa drypper lodret ned
udenfor Muren. Medens, om denne Fuge ikke var der, vilde Regn-
vandet følge langs ad Fremspringets Underside, og t. Ex. foran Vin-
duet trænge ned under Karmen og videre ind i Værelset ned paa
den indvendige Side af Ydermuren. Under de øvrige Murfremspring
vil Regnvandet saa trænge ind i Murens Yderside, følgende Murfugen
under disse, og da afsætte sig som Fugtighedspletter der, hvilket
destoværre ofte ses, navnlig under Saalbænkene, hvor der da viser
sig en halvmaaneformet Fugtighedsplet. Naar saa Frosten indtræder
og angriber denne Fugtighed, der har samlet sig, sprænges den ud-
vendige Puds Tid efter anden og falder af, eller naar det er blank
Mur hensmuldrer Murstenene efterhaanden*). Forøvrigt kan uden det
en saadan Hensmuldring fremkomme ved gule Mursten, naar de er
for kalkholdige. For ikke at faa Regnvand ind i Huset ved Yder-
dørene, bør disse, navnlig ved Altan og Havestue, helst lukke udad
og da række ned over Underkarmstykket. Er det nødvendigt, at
Yderdøren for Entréen maa lukke indad, bør der forneden notes ind
i Døren et skraat siddende Regnfaldsbrædt, der maa være saa bredt,
at det kan naa ud over Karmunderstykket, og dettes Overside da
være skraat med Fald udefter. En almindelig Dørfals er nemlig ikke
tilstrækkelig, for at kunne hindre Regnvandet i at trænge ind paa
Gulvet, naar Vinden staar paa.
Af samme Hensyn bør alt fritstaaende Murværk, som altsaa ikke
er under Tag, saasom Mur- eller Portpiller, Hegnsmur, Trappevanger,
muret Rækværk, Gavlkamme, Skorstenspiber o. 1., der paa begge
Sider er udsat for Veirligets Paavirkning, være enten opført af fuld-
stændig haardbrændte Mursten, formuret i Cementmørtel af Bld. 1
Cement 3 Grus. Eller hvad der er endnu bedre og dertil billigere, men
forbunden med lidt mere Uleilighed, støbt af Beton af lignende Bid.
1 Cement, 3 Grus og 6 Dele Skærver. Dernæst altid være beskyttet
foroven af Dæksten med tilbørlig Fremspring, mindst c. 2", hvor-
under Vandnæsen er anbragt. Disse Dæksten bør være c. 2" tykke,
støbt af vandtæt Beton, der opnaaes ved en Bid. af 1 Del Cement
til 2 Dele Grus og 4 Dele Skærver, og om fornøden glat aftrukken
med Cementmørtel af Bld. 1 Cement til P/2 Del Grus. Gruset, som
anvendes hertil, bør altid være grovt, skarpt Bakkegrus, frit for Ler,
Jord, Græsrødder o. desl. Derimod ikke Strandgrus, der indeholder
Chlorater, som optager Fugtighed og frembringer Salpeterudslag. —
Sokkelmuren, naar denne opføres af Mursten, bør der i Ydersiden
anbringes mindst 6" under og over Jordlinien Granitsten formuret i
Cement, for at kunne hindre Fugtighedens Indtrængning og modstaa
Frostens Paavirkning. Sokkelmuren og Fundamenterne opføres for-
øvrigt billigt og bedst af Beton i Bld. 1 Del Cement til 4 Dele Grus
') Om Anbringelse af Vandnæse burde der egentlig ogsaa anføres i Byggeloven.