Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
46 Naar denne Fuge er saaledes anbragt op i den vandrette Underside af det ovennævnte Fremspring, der er udenfor eller udover Byg- ningens Murflade, forhindrer den Regnvandet, naar dette løber ned ad Vinduesruden eller Murfladen, i at komme videre, da det ikke kan stige op i Fugen, saa at det istedetfor saa drypper lodret ned udenfor Muren. Medens, om denne Fuge ikke var der, vilde Regn- vandet følge langs ad Fremspringets Underside, og t. Ex. foran Vin- duet trænge ned under Karmen og videre ind i Værelset ned paa den indvendige Side af Ydermuren. Under de øvrige Murfremspring vil Regnvandet saa trænge ind i Murens Yderside, følgende Murfugen under disse, og da afsætte sig som Fugtighedspletter der, hvilket destoværre ofte ses, navnlig under Saalbænkene, hvor der da viser sig en halvmaaneformet Fugtighedsplet. Naar saa Frosten indtræder og angriber denne Fugtighed, der har samlet sig, sprænges den ud- vendige Puds Tid efter anden og falder af, eller naar det er blank Mur hensmuldrer Murstenene efterhaanden*). Forøvrigt kan uden det en saadan Hensmuldring fremkomme ved gule Mursten, naar de er for kalkholdige. For ikke at faa Regnvand ind i Huset ved Yder- dørene, bør disse, navnlig ved Altan og Havestue, helst lukke udad og da række ned over Underkarmstykket. Er det nødvendigt, at Yderdøren for Entréen maa lukke indad, bør der forneden notes ind i Døren et skraat siddende Regnfaldsbrædt, der maa være saa bredt, at det kan naa ud over Karmunderstykket, og dettes Overside da være skraat med Fald udefter. En almindelig Dørfals er nemlig ikke tilstrækkelig, for at kunne hindre Regnvandet i at trænge ind paa Gulvet, naar Vinden staar paa. Af samme Hensyn bør alt fritstaaende Murværk, som altsaa ikke er under Tag, saasom Mur- eller Portpiller, Hegnsmur, Trappevanger, muret Rækværk, Gavlkamme, Skorstenspiber o. 1., der paa begge Sider er udsat for Veirligets Paavirkning, være enten opført af fuld- stændig haardbrændte Mursten, formuret i Cementmørtel af Bld. 1 Cement 3 Grus. Eller hvad der er endnu bedre og dertil billigere, men forbunden med lidt mere Uleilighed, støbt af Beton af lignende Bid. 1 Cement, 3 Grus og 6 Dele Skærver. Dernæst altid være beskyttet foroven af Dæksten med tilbørlig Fremspring, mindst c. 2", hvor- under Vandnæsen er anbragt. Disse Dæksten bør være c. 2" tykke, støbt af vandtæt Beton, der opnaaes ved en Bid. af 1 Del Cement til 2 Dele Grus og 4 Dele Skærver, og om fornøden glat aftrukken med Cementmørtel af Bld. 1 Cement til P/2 Del Grus. Gruset, som anvendes hertil, bør altid være grovt, skarpt Bakkegrus, frit for Ler, Jord, Græsrødder o. desl. Derimod ikke Strandgrus, der indeholder Chlorater, som optager Fugtighed og frembringer Salpeterudslag. — Sokkelmuren, naar denne opføres af Mursten, bør der i Ydersiden anbringes mindst 6" under og over Jordlinien Granitsten formuret i Cement, for at kunne hindre Fugtighedens Indtrængning og modstaa Frostens Paavirkning. Sokkelmuren og Fundamenterne opføres for- øvrigt billigt og bedst af Beton i Bld. 1 Del Cement til 4 Dele Grus ') Om Anbringelse af Vandnæse burde der egentlig ogsaa anføres i Byggeloven.