ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
98 Man skal i denne Anledning oplyse, at det ved Gennemsyn af Statsregnskaberne viser sig, at der i Finansaarene 1882/83—1897/98 for udrangeret Materiel (Lokomotiver og Vogne) er ført ialt ca. 1,173,000 Kr. til Afgang i de som indestaaende i Statsbanerne i nævnte Regnskaber opførte Beløb. Det i disse Aar udrangerede Materiels Værdi er her imidlertid opgjort til ca. 1,684,000 Kr. og overstiger saaledes de i Statsregnskaberne afskrevne Beløb med ca. 511,000 Kr. Det tilføjes, at det kun er i Statsregnskaberne for Finansaarene 1392/93—1897/98, at der ikke findes afskrevet andet end det ved Ophugning eller Bortsalg af det paa- gældende Materiel indkomne Beløb. De i disse Aar i Statsregnskaberne afskrevne Beløb udgøre ialt nemlig kun ca. 29,000 Kr., medens Værdien af det i nævnte Aar udrangerede Materiel her er opgjort til ca. 523,000 Kr. altsaa til ca. 494 000 Kr. mere. I de foregaaende Aar svare de afskrevne Beløb omtrent til det udrangerede Materiels Værdi, henholdsvis nemlig ca. 1,144,000 Kr. og 1,161,000 Kr. Forske] altsaa kun ca. 17,000 Kr. Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. VII, Punkt 1. (Skrivelse af 12te Juli 1899, Jn. II, 12278, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet). I Skrivelse af 13. f. M. J. Nr. E. 1462, har Indenrigsministeriet bl. a. forlangt Generaldirektoratets Ytringer over følgende af Kommissionen angaaende Statsbanedriftens Ordning stillede Spørgsmaal : »Kan det antages, at der vil opnaas en Indtægtsforøgelse af Betydning ved en Forhøjelse af Persontaksterne paa de lange Afstande, og hvilken Indflydelse paa Ind- tægterne maa en Nedsættelse af Persontaksterne paa de korte Afstande antages at have?« Saaledes foranlediget skal man tillade sig at udtale følgende: 1. Tidligere Takster. De danske Statsbaners Persontakster ere ligesom Person- taksterne paa de fleste andre Baner dannede ad empirisk Vej. Da den første Bane aabnedes her i Landet den 26. Juni 1847 (Banen mellem Kjøbenhavn og Roskilde), var Banenettet i det øvrige Evropa allerede ca. 15,000 km., og da den første Bane i Jyl- land aabnedes den 3. September 1862, var det vokset til 60,000 km. Man havde saa- ledes Erfaringer andetsteds fra at holde sig til ved Takstansættelsen, og disse Erfaringer bleve ogsaa benyttede. Som bekendt var det ved privat Foretagsomhed, at de første Jernbaneanlæg kom i Stand. Jernbanerne bleve den (lang ene oer alene ansete for en Forretning, og de private Selskaber, som drev dem, bestræbte sig da ogsaa for ved Fastsættelsen af deres Takster foruden Dækning af Omkostningerne ved Driften at opnaa saa stort et Overskud som muligt. Set fra dette Synspunkt maatte man for Personbefordringens Vedkommende fastsætte Taksterne under Hensyn til, hvad de Rejsende kunde betale, og man havde her et Holdepunkt i de bestaaende Posttakster. Med disse for Øje ind- rettedes da de fleste Steder tre Vognklasser til Personbefordring, og Taksterne fastsattes som Kegel 25 à 4()°/0 lavere end Posttaksterne.