Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

J 02 billetter omtrent fastsattes til halv Dobbeltbilletspris. Dette Standpunkt var sikkert det rette, og man skal søge at vise hvorfor. Skal man opnaa en forøget Trafik ved en Takstnedsættelse, maa denne først og fremmest være følelig for Publikum. Der opnaas saaledes næppe nogen nævneværdig Trafikforøgelse, fordi en Billetpris af 2,35 0. pr. km. nedsættes til 2,2 0., hvad der vil sige, at Betalingen for en Rejse fra Kjøbenhavn til Roskilde (30 km.) nedsættes fra 75 0. til 70 0.; derimod faar man et sikkert Tab af 5 0. paa hver Rejsende, man allerede har mellem de to Stationer. Det mindste, der maatte gøres for at opnaa en forøget Trafik paa korte Afstande, vilde være at gaa ned til 2 0. pr. km. for III. Kl., hvad der eksempelvis vilde have til Følge, at Billetprisen Kjøbenhavn—Roskilde nedsættes fra 75 0. til 60 0., Kjøbenhavn Klampenborg fra 25 0. til 20 0., Aarhus—Hinnerup fra 60 0. til 50 0. o. s. fr. Skal man imidlertid gøre noget grundigt for at hæve de korte Rejsers Tal, maa man gaa helt ned til 1,5 0. Efter denne Takst kunde man rejse fra Kjøbenhavn til Roskilde for 45 0., til Klampenborg for 15 0., til Hellerup for 10 0. o. s. fr. Der kan ikke være Tvivl om, at en saadan Takst vilde kunne give en stærk Trafikforøgelse, men det er paa den anden Side umuligt for vore Baner at anvende den. For Tiden haves ca. 9 Millioner Rejsende paa Afstande indtil 30 km. Skulde disse be- fordres i III. Kl. for l,3 0. pr. km. i Stedet for som nu for 2,35 0., maatte Banerne have ca. 14 Millioner Rejsende paa de nævnte Afstande for blot at opnaa samme Brutto- indtægt som nu. Men det er klart, at Banerne ikke kunne befordre 5 Millioner Rej- sende uden meget forøgede Udgifter, og man tør som Følge deraf sige, at de Rejsendes Tal mindst maatte fordobles, muligt endog tredobles, for at 1,5 Øres Taksten kunde svare Regning. En saa stor Trafik kunde man imidlertid slet ikke magte med den nuværende Indretning af Banerne, og omvendt — livis Takstnedsættelsen kun gav en saadan Trafik- forøgelse, at man var i Stand til at bestride den — vilde den give en følelig Nedgang i Overskudet. Paa noget tilsvarende Maade stiller Sagen sig ved en Nedsættelse af Grund- taksten for III. Kl. til 2 0. pr. km., og ogsaa her ere Chancerne for, at Takstforan- dringen vilde betale sig, meget smaa. Ved en Tralikforøgelse af 2% à 3 Millioner Rejsende paa Afstande indtil 30 km., er der vel en Mulighed for, at man vilde opnaa samme Udbytte som nu, men om Takstnedsættelsen ogsaa vilde have en saadan Stig- ning i de Rejsendes Antal til Følge er ineget tvivlsomt — det vilde jo kun være smaa, otte betydningsløse Nedsættelser, som opnaaedes. 1 ethvert Fald maatte man ogsaa her, inden man skred til Nedsættelsen, træfle en Del kostbare Foranstaltninger for at kunne besørge den forventede Trafik. Det vil af foranstaaende fremgaa, at der ikke er meget Haab om at forøge Ind- tægterne for Personbefordringen ved en Nedsættelse af Taksterne paa de korte Afstande. Naar Hensyn tages til de store Udvidelser, som maatte toretages for at bestride den forøgede Trafik, er der endog overvejende Sandsynlighed for, at en Nedsættelse vilde forringe Banernes Overskud. Derimod tror man med Sikkerhed at turde sige, at en ubetydelig Forhøjelse af disse Takster vilde forøge Overskudet. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at den Nedsættelse fra 2,5 til 2,35 0. af Grundtaksten for III. KL, som foretoges ved Takstlovens Behandling i Rigsdagen, i økonomisk Henseende har været en uheldig Foranstaltning. Forskellen mellem de to Grundtakster er saa ringe, at det efter alle hidtil indvundne Erfaringer maa antages, at begge Takster vilde have givet samme Trafik, og Nedsættelsen har da til ringe Gavn for Publikum bragt Statsbanerne en Mindreindtægt for Personbefordringen af ca. 300,000 Kr.