Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

Afstand. Bælternes Omfang. Antal Eej sende. Forøgelse. Rejsetallets Forøgelse i °/o- Takst- nedsættelsen udgjorde for nr. Ki. Dobbeltrejser. 1890—97. 1897 — 98. km. km. Rejser. 100- 169 70 ca. 400,000 ca. 450,000 ca. 50,000 ca. 12,5°/0 ca. 10% 170—225 56 - 127,054 - 166,826 - 39,772 - 3 Mo - >6'7o 226 — 289 64 - 61.763 - 90,590 - 28,827 - < - 220/0 290 — 361 72 - 42,333 - 70,258 - 27,925 - «M. - 2’7» 362 — 441 79 - 15,255 - 29,337 - 14,082 - - 32°/o 442—529 87 6,447 - 20,657 - 14,210 - 220,4o/o - 35°/o over 529 1,281 6,560 - 5,279 - «V/rf - «7» Det er selvfølgelig umuligt at sige, hvor stort Rejsetallet vilde have været med 1 Kr.’s højere Gennemsnitstakst, men antager man blot, at de Rejsendes Antal vilde gaa ned til 375,000, vilde Jernbanen ikke vinde noget paa Indtægtssiden, og Udgiftssiden vilde ogsaa blive uberørt, idet man ikke paa Grund af denne Nedgang i de Rejsendes Antal knude foretage Indskrænkninger i Toggangen. Medens altsaa en Forhøjelse af Billetpriserne som den omtalte efter al Sandsynlighed ikke vilde gavne Jernbanen, er <1et givet, at den ikke kunde være til de Rejsendes Fordel. Paa samme Maade vil det gaa, i større eller mindre Grad, ved en hvilken som helst Forhøjelse af Billetpriserne indenfor de Grænser, som bestod før de nuværende Takster traadte i Kraft den 2. Au- gust 1897. Ved at vende tilbage mod de gamle Takster for lange Afstande opnaa Banerne saaledes næppe nogen forøget Indtægt, og man maa derfor være af den An- skuelse, at det ikke kan forsvares at foretage noget Skridt i den Retning. For en Stats- bane maa Opgaven være den at finde de Takster, som, under Dækning af Omkostnin- gerne ved Driften og Tilvejeskaffelse af det Overskud, som forlanges, give den størst mulige Udnyttelse af Banerne. Skulde man arbejde med Kraft paa at skabe et større Udbytte for Banerne af de langvejs Rejsende, maatte Taksterne for disses Befordring forhøjes langt udover de tidligere bestaaende, der i og for sig vare lave i Sammenlig- ning med andre Landes. Herved vilde Antallet af Rejsende indskrænkes saaledes, at kun de strengt nødvendige langvejs Rejser vilde ske pr. Jernbane, og man vilde blive i Stand til at foretage væsentlige Indskrænkninger i Toggangen og derigennem spare paa Udgiftssiden. Dette vilde imidlertid være at gaa over ti] de Former, hvorunder den Private Drift af Jernbaner som oftest finder Sted, men herom kan der formentlig ikke være Tale. 3. Den nye Takst j'or korte Rejser. Som foran bemærket var Statsbanernes Persontrafik paa korte Afstande og Mellemafstande ganske god i 1896—97, og der var derfor ved det nye Personreglement, som skulde udarbejdes i Henhold til Takstloven, ingen særlig Grund til at nedsætte Taksterne for disse Afstande udover hvad der for Mellemafstandenes Vedkommende maatte blive en Følge af Dannelsen af en passende Overgang fra de proportionale Takster paa korte Afstande til de lave Takster paa lange Afstande, og den meget betydelige Nedsættelse — af ca. 29% — der fandt Sted for o-lle Enkeltrejser ved, at Udstedelsen af Dobbeltbilletter bortfaldt, og Prisen for Enkelt-