ende paa samme Standpunkt som for en Menneskealder siden — at foretage en grundig
Nedsættelse af 1 aksten for de lange Rejser. Tager man Driftsberetningen for 1896—97
for sig, vi] man se, at af de foretagne 11,267,000 Rejser paa almindelige Billetter, faldt
11,013,000 paa Afstande under 170 km. (22,5 Mil), medens der paa Afstande fra 170
til 640 km. (85 Mil) kun blev foretaget ca. 254,000 Rejser. Man havde altsaa en ganske
god Trafik paa korte Afstande og Mellemafstande, medens Trafiken paa lange Afstande
var svag. Nu er det udenfor al Tvivl og anerkendt overalt, at Antallet af Rejsende
paa en Jernbane for en væsentlig Del er afhængig af Taksterne. Man maatte derfor
med Nødvendighed komme til den Erkendelse, at den hidtidige Takstansættelse var
og at Taksterne for lange Afstande vare for høje. Et andet Spørgsmaal var,
i hvilket Omfang en Nedsættelse burde finde Sted. Her maatte man gaa frem efter et
Skøn, men Erfaringen har vist, at der ikke blev skønnet urigtigt. I 1896—97 befor-
dredes som sagt ca. 254,000 Rejsende over 170 km., men i 1897-98 — hvor de ned-
satte lakster anvendtes, omend kun i Aarets 8 sidste Maaneder — befordredes der
384,000 Rejsende. Havde de nye nedsatte Takster ogsaa været i Kraft i Maanederne
April til Juli 1897, nogle af Aarets bedste Rejsemaaneder, vilde man utvivlsomt, hvad
Tallene for Aaret 1898—99, der endnu ikke ere endelig opgjorte, nok skulle bekræfte, være
naaet op paa 450,000 à 500,000 Rejser. Den Takstnedsættelse, der fandt Sted, kan med
et Gennemsnitstal for hver Rejse nogenlunde nøjagtigt udtrykkes saaledes: »fra 7*/2 Kr.
til 5 Kr.« Indtægten af 384,000 Rejsende à 5 Kr. udgør 1,920,000 Kr., af 450,000 à
500,000 Rejsende à 5 Kr. 2x/4 à 21/, Million Kr., derimod af 254,000 Rejsende à 7x/2 Kr.
kun 1,905,000 Kr. De nye Takster for lange Afstande have saaledes i ethvert Fald
straks balanceret og ville antageligt i det første fulde Aar — 1898—99 — forøge Ind-
tægten med 300,000 à 600,000 Kr. (muligt er dette endog for lavt anslaaet, da Person-
indtægten i 1898—99 er henimod 1 Million Kr. større end i 1896—97). Selv om man
nu ikke tør paastaa, at hele det Beløb, der indvindes ved den stedfundne Takstned-
sættelse, kan betragtes som forøget Overskud, maa det dog anses for givet, at de For-
anstaltninger, som det har været nødvendigt at træffe af Hensyn til Bestridelse af den
større Trafik paa de lange Afstande, ikke nær have kostet nævnte Beløb. Den foretagne
lakstnedsættelse paa lange Afstande har saaledes været fordelagtig for Jernbanen. Nu
kunde man imidlertid spørge, om det ikke vilde have været endnu mere fordelagtigt,
hvis man liaxde foretaget en noget mindre Nedsættelse, f. Eks. gennemsnitlig gaaet fra
7y2 til 6l/2 eller 6 Kr. for disse. Afstande. Hertil kan svares, at da Trafiken paa en
Jernbane i højeste Grad afhænger af Taksterne, undergaar Antallet af Rejsende For-
andringer, baade naar Taksterne nedsættes og naar de forhøjes, for saa vidt da ikke
Nedsættelserne henholdsvis Forhøjelserne ere ganske betydningsløse. En Forhøjelse af
f. Eks. 25 Øre pr. Rejse kunde altsaa muligt foretages uden at bringe en Nedgang i
Antallet af Rejsende, dog er det ikke sikkert, og den vilde jo i ethvert Fald ikke bringe
noget Udbytte af Betydning for Banerne. En Forhøjelse af Betalingen med ca. 1 Kr.
pr. Rejse vilde derimod sikkert bringe en stor Nedgang i Rejsetallet. Hvor fintfølende
Publikum er for Ændringer paa Takstomraadet, hvorledes smaa Takstnedsættelser ere
spildte, medens større Nedsættelser kunne bringe mægtige Trafikstigninger — i alt Fald
naar det tillige drejer sig om Besparelser, der ogsaa absolut set betyde noget — viser
nedenstaaende Sammenstilling af Trafiken paa de forskellige Afstande over 100 km. i
1896—97 og 1897—98, hvorved atter maa mindes om, at de nye Takster kun gjaldt i
de sidste 8 Maaneder af Aaret 1897—98. Sammenstillingens Tal turde være det bedste
Bevis for, at man ved Takstforandringen af 2. August 1897 netop greb rigtige Takst-
tal for de forskellige langvejs Rejser: