Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

104 Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. VII, Punkt 2. (Skrivelse af 12te Juli 1899, Jn. II, 12276, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet). I Skrivelse af 13. f. M., J. Nr. E. 1462, har Indenrigsministeriet bl. a. forlangt Generaldirektoratet Yttringer over følgende af Kommissionen angaaende Statsbanedriftens Ordning stillede Spørgsinaal: »Hvilken Indflydelse vil Indførelsen af særlige Takster for de hurtige Tog (Ekspres- og Iltog med mindst 50 Kilometers Fart i T imen) formentlig faa paa Banernes Indtægter, og hvorledes bør en saadan forhøjet 1 akst anordnes.« Saaledes foranlediget skal man tillade sig at udtale følgende: Det er vel bekendt, at man mange Steder i Udlandet, saaledes bl. a. i begge vore Nabolande, Sverige og Preussen, gaar ud fra, at den Ydelse, som Jernbanen præsterer ved Iltogsbefordring, bør betales med et højere Beløb end Jernbanens Ydelse ved Befordring med Person- og blandede Tog, dog gennemfører man ikke dette konsekvent, idet man tillader Rejsende, der benytte Dobbeltbilletter, uden Tillægsbetaling at benytte alle Tog. Det store Antal langvejs Rejsende, som benytte kombinerede Billethæfte't, betale heller ikke mere ved Benyttelse af Iltog end ved Benyttelse af Persontog og blandede Tog Men baade i Sverige og Preussen har man proportionale Persontakstei, o- Spørgsmaalet om en særlig Iltogstakst stiller sig derfor noget anderledes der, end hvor Taksterne som hos os ere beregnede efter en faldende Skala. Naar en Bane be- nytter det sidstnævnte Takstsystem, er det, fordi den er kommen til Erkendelse om, at Billetpriserne for Langvejsrejsende kunne nedsættes. Men netop for disse Rejsende ere Iltogene bestemte. Naar der derfor ved den faldende Skala gives den Langsvejsrejsende en Nedsættelse i Billetprisen samtidig med, at man forhøjer Billetpriserne med Iltogene, giver man med den ene Haand og tager med den anden. Nu kan der ganske vist siges, at Utogstaksten ikke alene vil blive erlagt at langvejs Rejsende, men ogsaa af Rejsende paa korte Afstande, der benytte Iltogene, og at Tillægget skulde være lavt, saaledes som i Preussen, hvor Iltogstaksten kun er ca. 0,6 Øre pr. km. højere end Persontogstaksten. Hertil maa imidlertid bemærkes, at der kun i ringe Omfang vil blive Lejlighed for Rejsende paa korte Afstande til at be- nytte Iltog. Som Forholdene ere, vil man, for overhovedet at blive istand til at besørge den egentlige Fjerntrafik uden Indlægning af overflødige Tog, ligesom nu blive nødsaget til at udelukke de fleste Rejsende over korte Afstande ira Benyttelsen af Iltogene, og hvor Forholdene uden Ulempe tillade disse Togs Benyttelse, vil det sikkert ikke blive velset, at der opkræves særlig Betaling derfor, selv om I illægget ikke blivei stort (foi 30 km. 18 Øre). For langvejs Rejsende vil det derimod bli\e et betydeligt 1 illæg. Mellem Kjøbenhavn og Randers er der f. Eks. 410 km. lor liden koster en III. Kl. Billet mellem de to Byer 5 Kr. Skal der betales ekstra 2 Kr. 50 Øre som 1 illæg foi Benyttelsen af Iltog — og andre Tog kunne ikke godt benyttes kan man vist be- tragte det som givet, at kun Personer, der ere bange for Søen, ville benytte Jernbanen. 1 Virkeligheden vil en særlig Iltogstakst her i Landet ikke sige andet end Forhøjelse af Taksterne for de lange Afstande. Som det imidlertid vil fremgaa af en anden Skrivelse af D. D. J. Nr. IL 12,278*), maa Generaldirektoratet være af den Formening, at det vil være uheldigt og snarere skadeligt end gavnligt for Banernes Økonomi at røre ved de nu bestaaende Takster paa lange Afstande. *) Se Besvarelse af Skrivelse Nr. MI, Punkt 1.