171
Som Følge heraf er i Statstilskud udbetalt Selskabet for 1897—98 et Beløb af
60,365 Kr. 84 0. og for 1898-99 et Beløb af 64,881 Kr. 67 0.
I Aaret Juli 1898—Juni 1899 er der paa Ruten befordret ca. 35,800 Rejsende,
deraf i gennemgaaende Personindskrivning med Statsbanerne ca. 23,000 Rejsende og i
lokal Personbefordring mellem Aarhus og Kallundborg ca. 12,800 Rejsende.
Hvad Selskabets Udgifter angaar, er man henvist til et rent Skøn; man tør
muligt gaa ud fra, at den aarlige Udgift ikke fuldt naar de 180,000 Kr., der ere sikrede
Selskabet som Mindsteindtægt, men paa den anden Side tror man ikke, at Udgiften kan
være væsentlig mindre.
Hvis Staten skulde overtage Farten, maatte der anskaffes to nye Dampskibe,
saaledes at man besørgede denne Fart og Korsør—Kiel Farten med i alt 5 Skibe, 2
Skibe til hver Fart med et fælles Reserveskib. Anskaffelsen af to tidssvarende Skibe
vilde koste ca. 1,400,000 Kr.
Saafremt der ligesom nu kun skulde foretages 1 Fart daglig i hver Retning,
vilde Statens aarlige Udgifter kunne beregnes til ca. 218,000 Kr. (til Lønning og Be-
klædning til Personalet, Forbrug af Kul, Olie m. m., Vedligeholdelse, Havneudgifter og
Ekspedition samt uforudsete Udgifter), altsaa paa Grund af de større Skibe noget mere
end det forenede Dampskibsselskabs Udgifter kunne antages at udgøre.
Imidlertid vilde der sikkert, naar Staten overtog Ruten, snart blive stillet For-
dring om hyppigere og hurtigere Forbindelser. Udgiften med 2 Farter daglig i hver
Retning maa beregnes til ca. 290,000 Kr. aarlig, hvortil uden Tvivl vilde komme Ud-
giften ved Kørsel af et nyt Iltog mellem Kjøbenhavn og Kallundborg, ca. 80,000 Kr.
Den samlede Udgift vilde herefter blive ca. 370,000 Kr. om Aaret. Om Indtægterne er
det ikke godt at sige noget bestemt; kun synes det at være hævet over enhver Tvivl,
at de ikke tilnærmelsesvis vilde dække Udgifterne, men at Statsdrift paa Ruten vilde
give et anseligt aarligt Underskud.
Det tilføjes sluttelig, at der ved ovenstaaende Opgørelse over den aarlige Ud-
gift ved Statsdrift af Ruten ikke er taget Hensyn til Skibenes Værdiforringelse, ej heller
til Forrentning af det Beløb, der vil medgaa til Skibenes Anskaffelse; Udgiften vil
derfor være at forhøje med et passende Beløb i Overensstemmelse hermed.
Besvarelse efter særlig Forespørgsel. Nr. XIII.
(Indenrigsministeriets Skrivelse af 6. Januar 1900, E 24).
I Skrivelse af 22. f. M. har Kommissionen begært Oplysning om, hvorvidt der
maatte have været ført Forhandlinger med Norge om Oprettelsen af en Post- og Trafik-
linie for Norge gennem Jylland til det sydlige Udland med Dampskibsforbindelse fra
Laurvig til Frederikshavn, og om disse Forhandlinger i bekræftende Fald maatte have
ført til noget Resultat, og da hvilket.
I Anledning heraf skal man tjenstlig meddele følgende:
Efter at der tidligere fra den norske Regerings Side var sket Henvendelse an-
gaaende Tilvejebringelse af en forøget Kørehastighed for de Tog, der i Frederikshavn
staa i Forbindelse med den af den norske Stat underholdte Post- og Dampskibsroute
mellem Kristianssand og Frederikshavn, blev Spørgsmaalet senest i 1895 paany bragt paa
■Bane i Anledning af et af det norske Storting behandlet Forslag om at dirigere Hoved-
posterne fra (eventuelt til) Kristiania til (eventuelt fra) Udlandet over Laurvig og-Frede-
rikshavn i Stedet for ad den nuværende Hovedroute med Nattogene over Sverrig og
Danmark.