Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

30 Som det vil fremgaa af foranstaaende, svare Overbaneetnbederne til en vis Grad til de svenske Statsbaners Distrikter, dog er Chefen for Overbaneembedet ikke som Distriktschefen i Sverige knyttet til nogen bestemt Virksomhed. Endnu havde man ikke nøjagtig fastsat Grænserne for Overbaneembedets Myndighed ; man arbejdede imidlertid hen til at gøre den saa omfattende som muligt, saa at Embederne kunde blive virke- lige Driftsdirektioner, og gav dem derfor stadig et større og større Omraade. Det var paatænkt at lægge Hovedværksteclstjenesten under Embederne, at give dem en ret betydelig Myndighed med Hensyn til Anskaffelser, at lægge Magasintjenesten under dem o. s. v.; for Tiden havde de imidlertid paa adskillige Omraader næppe væsentlig større Beføjelser end de Inspektioner, som lede den daglige Tjeneste paa de badensiske Statsbaner. III. Personalet. i. De wurttembergske Statsbaner. En stor Del af de Jernbanebetjente, som ved de danske Statsbaner ansættes fast, betragtes i Württemberg som Arbejdere og ere paa Dagløn, saaledes f. Eks. Kontorbude, Lampister, Fyrmænd, den underordnede Pakhusbetjening, Vognrensere, Dag- og Natvægtere m. fl. Af denne Arbejderstand samt af Banearbejderne rekrut- teres Portørpersonalet (Sporskiftere m. fl.), medens Togpersonalet i Reglen bestaar af forhenværende Underofficerer. Disse have nemlig, som overalt i lyskland, naar de have gjort fyldestgørende Tjeneste i Hæren et vist Antal Aar, Krav paa Ansæt- telse i visse Stillinger i de civile Etater, og bl. a. som Togbetjente ved Banerne. Kun naar ingen Underofficer har meldt sig, kan Generaldirektionen derfor forfremme dertil egnede Personer blandt Portørpersonalet til logbetjente. Dette 1 ilfælde ind- træder i Württemberg yderst sjældent, og saa godt som hele Togpersonalet ved de derværende Statsbaner var derfor forhenværende Underofficerer. Af Fyrbødere haves to Klasser, idet man dels ansætter Pudsere dels faglærte Smede som saadanne. Kun de sidstnævnte forfremmes til Lokomotivførere. Forinden nogen ansættes som Betjent, prøves det, om han er i Besiddelse af den 'Viden, som kræves til Udlørelse af den paagældende Tjeneste. Til Ansættelse i andre Stillinger end de foran nævnte uddannes, naar Stillingerne ikke kræve særlig teknisk eller juridisk Uddannelse, tre forskellige Slags Personer, idet der skelnes mellem Embedsniænd af laveste Grad, I>mbedsmænd af Mellemgraden og højere Embedsmænd. Til Embedsmænd af iaveste Grad uddannes Personer, som have gennemgaaet en Kommuneskole og derefter erhvervet sig nogen Kendskab til det franske Sprog, eller som have besøgt en Mellemskole. De paagældende antages som »Anwärter« i en Alder af ca. 16 Aar, og naar de have fungeret som saadanne i et Par Aars lid, prøves de. Hvis de bestaa Prøven, der udelukkende omfatter Jernbanefag, forfremmes de til Medhjælpere, og som saadanne gøre de Tjeneste, indtil de i en Alder af ca. 26 Aar opnaa fast Ansættelse. De blive da Stationsekspedienter, Stationsmester, Stations- kasserere (Billettører), Kontorassistenter og lign. I disse Stillinger forblive de. Under- officerer have Krav paa at faa 2/3 af disse Bestillinger, men melde sig meget sjældent til dem. Til Uddannelse til Embedsmænd af Mellemgraden antages saadanne Personer, som have besøgt en Latin- eller Realskole og gennemgaaet et vist Antal Klasser i Skolen. De benævnes ved deres Antagelse, som sker i 16 Aars Aldeien, Praktikandel af II Klasse. Naar de have opnaaet en Alder af 21 Aar, fremstille de sig til en